Klassisk musik i en nutidig kontekst – og det’ gratis
Koncert for alle aldre med Ensemble Pluma tirsdag d. 3. december på Randers Bibliotek.
Ensemble Pluma er et professionelt kammerorkester bestående af unge (18-30 år), århusianske musiktalenter.
Orkestret opstod i efteråret 2018 ud fra et fælles ønske om at aktualisere den klassiske musikscene i nutidens Danmark.
Lige siden har Pluma talrige gange præsenteret koncertprogrammer, hvor ny musik møder gammel musik, og hvor gnavne, gamle, støvede mesterværker sættes i nye klæder.
Hvor den interessante, menneskelige, dramatiske, men også til tider humoristiske historie om musikken formidles på en måde, så den ikke er forbeholdt nogen især.
Aftenens koncert byder både på klassiske komponister som Tjajkovskij og W.A. Mozart og helt nye kompositioner af Frederik Zeuthen og Mads Schang.
Ensemble Pluma dirigeres af Magnus Plejdrup.
Kommentarer