Jobansøgninger i 2023: Er der stadig brug for dem?

I dag tillader teknologien øjeblikkelig kommunikation. Det har naturligvis også en stærk indflydelse på jobmarkedet. Det har bl.a. gjort, at mange mennesker ikke lægger samme vægt på traditionelle jobansøgninger som før i tiden. I denne artikel tager vi nærmere kig på, hvordan stigningen i digitale jobansøgninger, LinkedIn-profiler og trackingsystemer påvirker ansættelsesprocessen, og hvordan du som jobsøgende skal tilpasse dig de skiftende tider. Vi kigger også om, hvorvidt jobansøgninger overhovedet er nødvendige og relevante i en moderne tidsalder.

Et skiftende jobmarked

Når vi i denne kontekst snakker om jobansøgninger, mener vi mere præcist det dokument, som du sender afsted til en arbejdsgiver sammen med dit CV. I Danmark plejer det typisk ikke at være mere end én side langt. Formålet med ansøgningen er at introducere dig selv: Det gælder bl.a. dine mest relevant kompetencer, hvad din motivation er, og hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet. Kort sagt er CV’et et resumé af din erhvervserfaring og uddannelse, mens du i ansøgningen viser mere personlighed og kommunikationsevner.

Selvom markedet for jobansøgning og ansættelsesprocessen har set store forandringer med digitaliseringen, har den mere klassiske jobansøgning dog stadig sin plads – faktisk er der flere arbejdsgivere, der direkte kræver det. Hvis du ikke indsender en jobansøgning, kan nogle måske opfatte det, som om du ikke er seriøs nok eller prøver at hoppe over, hvor gærdet er lavest.

På den anden side kan man heller ikke ignorere, at mange ansættere og arbejdsgivere har utroligt travlt, og mange af dem bruger de teknologier, de har til rådig til at gøre hverdagen lettere. Det betyder bl.a., at nogle kandidater i første omgang bliver frasorteret ved hjælp af teknologi og trackingsystemer. Her gennemgår vi bl.a., hvornår du bør og ikke bør sende en motiveret ansøgning, men også hvordan du gør den mere effektiv i 2023.

Hvornår er jobansøgninger unødvendige

Først og fremmest kan det være, at jobopslaget siger direkte, at det ikke er nødvendigt og/eller, at det ikke vil taget med i betragtningen. Her er det selvfølgelig bedst at udelade det, da det ellers også kan se ud, som om du ikke har læst jobbeskrivelsen ordentligt.

Hvis der er instruktioner om, at ansøgningen skal indsendes via et specielt system online, kan det ofte ske, at du kun har mulighed for at uploade et CV. Hvis du ikke bliver bedt om at indsende det gennem system, er det også bedst at lade være.

Det kan også være, at du har fået et jobinterview gennem en forbindelse. Hvis du fx allerede har fået en god snak med personen, der ansætter, til en konference eller networking over en kaffe, kan du i nogle tilfælde nøjes med at sende dem en besked med dit CV, og hvor du takker dem for deres tid. Det samme gælder ofte, hvis en person har henvist dig internt i firmaet.

Selvom vi her nævner specifikke scenarier, hvor du muligvis ikke behøver at inkludere en jobansøgning, så kan det ofte anbefales. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bør vedhæfte en motiveret jobansøgning sammen med dit CV, så er det bedre at række ud til HR eller din kontaktperson og spørge.

Vigtigt med stort V

På det nuværende arbejdsmarked kan betydningen af følgebreve ikke overvurderes. I 2023 skal jobsøgende stadig inkludere et følgebrev som en del af deres jobansøgningspakke. Et velskrevet følgebrev kan gøre hele forskellen for, om du bliver ansat eller ej. Her er nogle grunde til, hvorfor følgebreve stadig er vigtige i 2023, og hvornår du skal inkludere dem.

Vis din personlighed

Husk, at jobansøgningen er en super mulighed til at vise din personlighed, og hvordan du skiller dig ud fra de andre kandidater. Mens du i CV’et viser en oversigt over færdigheder og erfaring, kan du her sætte ord på, hvordan de passer ind i denne stilling. Glem heller ikke at nævne dine vigtigste præstationer. Det giver også arbejdsgiveren et indtryk af, hvorvidt du som person matcher resten af teamet og kulturen i virksomheden.

Vær kort og præcis

Gør det så kort som muligt. HR har travlt, og du skal derfor kun tage de allervigtigste elementer med. Hvis det er for langt, kan det være, at de bare går videre uden at give det mere opmærksomhed. Heldigvis kan du finde masser af skabeloner til ansøgninger online, der gør processen meget lettere for dig, og som stadig giver dig et professionelt resultat.

Vind deres tillid

Sørg for, at jobansøgningen er tilpasset. Det er vigtigt, at ansætteren kan se, at du har taget dig tid til at forstå stillingen og virksomhedskulturen, og at din ansøgning ikke bare er generisk. Du vinder også deres tillid ved at vise, hvorfor du rent faktisk er interesseret i jobbet og stillingen. Det kan gøre en kæmpe forskel, når de udvælger kandidater til interviews.

Vælg de helt rette ord

Nøgleord er super vigtige, da mange virksomheder I dag burger trackingsystem, som sorterer blandt kandidaterne i første runde. Dobbelttjek, at du bruger nøgleord, som du også kan se i stillingens beskrivelse.

Verificer og dobbelttjek

Inden du sender jobansøgningen videre, skal du altid tjekke, at der ikke er noget, du kan vække bekymringer eller spørgsmål hos arbejdsgiveren. Hvis du fx har lavet et stort karrieskift eller har flere år uden for arbejdsmarkedet, kan det måske også være smart at forklare din position i korte vendinger.

Konklusion

Har vi så brug for jobansøgninger i 2023? Det helt korte svar: ja. Det står stadig klart, at jobansøgninger stadig har sin plads i den digitale verden, og at det kan anbefales at vedhæfte dem – medmindre virksomheden helt specifikt beder dig om at lade være.

I kombination med et stærkt CV kan den motiverede ansøgning være lige præcis det, som skiller dig ud fra mængden og fanger managerens opmærksomhed under ansættelsesprocessen. I denne artikel har vi givet dig flere tips og tricks til, hvordan du kan gøre dette – og forhåbentlig være tættere på at finde drømmejobbet.

Kommentarer