JeppAnna klar til MGP-finalen i aften
Lige nu og resten af eftermiddagen sender DR Ultra live fra Jyske Bank Boxen i Herning som optakt til aftenens MGP 2017. Randers-duoen JeppAnna fra Randers er blandt de ti finalister, der skal igennem de sidste sang- og lydprøver og live interviews.
JeppAnna deltager med sang nummer 3 “Jeg kan gøre, hvad jeg vil“, som i første omgang blev udvalgt af mere end 400 indsendte sange. Duoen var dernæst med i tre work-shops, hvor 54 af bidragene deltog, inden de blev udvalgt til at være blandt de sidste ti finalister.
Læs også: JeppAnna besøger Randers Bibliotek
I aften går det så løs foran 12.000 tilskuere i en udsolgt Boxen i Herning samt over for cirka én million TV-seere.
Jeppe og Anna, der begge går på Randers Lille Skole har øvet sig i månedsvis og har undervejs fået hjælp fra professionelle musikere og rådgivere fra musikbranchen.
Da Jeppe og Anna skulle have overbragt nyheden om, at de var kommet gennem nåleøjet til finalen og live-showet var det MGP-værten Sofie Østergaard der mødte op på Randers Lilleskole med en stor kagemand i favnen.
Se video her, hvor Jeppe og Anna får nyheden.
Kommentarer