Randers By

Jazz after Dark på Hotel Randers

Der er lagt op til nogle hyggelige aftner når Randers Musikfond og Hotel Randers i foråret præsenterer spændende navne fra den danske musikscene.

Torsdag den 25. januar 2018 er det ULLA HENNINGSEN & JENS NØRHOLMS TRIO. Ulla Henningsen lagde i sin tidlige karriere an til at blive dansk teaters nye store diva. Især efter at hun i 1992 på mesterlig vis levendegjorde Liva Weel i TV-serien “Kald mig Liva”. Måske karrierens højdepunkt – fra tv kender vi hende også som Iben i Matador.

Musikken er en vigtig del af Ulla Henningsens arbejdsliv. Hun strålede i “Kald mig Liva”, mange mente helt på niveau med Liva Weel selv. Når hun kommer på Hotel Randers vil det være med Liva Weel og Jazz standarder. Med sig til hotellet har Ulla Henningsen Jens Nørholms Trio.

Torsdag den 22. marts 2018 “SIKKE EN DEJLIG DAG”, to af musikkens ”gamle rotter STIG MØLLER & PETER INGEMANN – sætter hinanden stævne til en snak om hashtåger – syremusik – flower power – jazz og Rock. Spændende musikalsk talkshow om skæve betragtninger i en ellers velfriseret verden en begivenhed i Dansk Rock Kultur.

Arrangementerne på Hotel Randers starter klokken 19.00 med en lækker platte med forskellige specialiteter – herefter starter underholdningen. Prisen er 298 kroner inklusive spisning og musik.

Billetsalg fra Café Mathisen telefon 87 11 30 68, hvor der betales ved bestilling. Bemærk at der kun er et begrænset antal pladser.

Kommentarer