Ivan Pedersen & Danmarks Næstbedste Trio
54 år på scenen og stadig spillevende.
Sangeren/sangskriveren har været i gang i to menneskealdre, og har stadig hjertet med.
Man kunne måske godt overveje at gå på pension, når man er 70 + år gammel.
Det ligger åbenbart ikke lige for hos dansk musiks, Grand Old Man, Ivan Pedersen.
For ikke så snart hans corona-udsatte – og TV transmitterede – 70 Års fest-turne´ 2020 er overstået, før så rykker det igen i cirkus-hesten.
Selvom 2020´s stort opsatte – nu flyttede – 70-års forårs-koncerttur blev saboteret af coronaberedskabet, går sanger/sangskriveren stadig rundt og smiler ved tanken om en erstatnings-efterårs tournes kommende oplevelser i de større koncertsale – MEN- den lidt mere intime scene passer altså virkeligt godt til sangerens nutidige og noget mere efter-tænksomme repertoire. Dette kommende Randersjob i intime rammer er derfor noget, Ivan og trioen virkeligt glæder sig til. Hvilket sikkert også er tilfældet for det randrusianske publikum.
Den superstramme trio bag ham: Danmarks Næstbedste Trio: (Sten Rasmussen, Troels Skovgaard og Søren Skov – musikere der gennem årene symbiotisk næsten er groet sammen med Pedersen) giver disse sange al den dynamik, nærhed og finesse i detaljen, som sangene og arrangementerne indbyder til, hvad også det mange gange TV transmitterede show fra Horsens Ny Teater så tydeligt viser.
Den modne alders traditionelle passivitet har altså ikke – som man måske kunne forvente – indfundet sig på matriklen i Besser på Samsø, hvor sangeren, musikeren, produceren, musikpolitikeren – efter sin vellykkede hjerteoperation – har boet i de senere år. Det er nemlig blevet til nogle Sing Sing Sing tourneer, dannelse af en helt ny trio med to andre tenorer i TWDFL, udgivelsen af det ”modne CD-album”: Min verden er venlig – samt udgivelsen af selvbiografien: Med hjertet udenpå. (for en gangs skyld en kunstner, der ikke behøver ghostwriter og som selv skriver) JA, man skulle jo nødigt gå og kede sig.
På denne søndag i Randers, – som har været et tilbagevendende stoppested i hele Ivan Pedersens musikliv, fra optrædender på Nørreris, koncerter i Idrætshallen – bl.a. som opvarmning til Shadows, mange mange koncerter på Tante Olga med Backseat og solo, flere gange på scenen i Tante Olga’s Telt på Justesens Plæne og i ”klassiske koncerter” under ledelse af byens David Riddel – kommer man til at genhøre gamle kendinge- sange fra det seneste album og hvem ved snart hvad, der musikalsk ellers kommer til at ske? Bagkataloget er jo stort.
Som hans biografi på mere end 400 sider afslører, er Ivan jo ikke en mand af få ord, så som regel disker han op med små courserier – sande og opdigtede – om snart sagt alle aspekter af livet, ofte afsluttet med bidske, kærlige pointer. Vi kan se frem til en eftermiddag med fjollede grin, smil, alvor og ind imellem gåsehudsfremkaldende musik-øjeblikke. Ind imellem findes der jo på den danske musikscene individer, der kan ”bære en melodi”. Måske skal man på vejen hjem lige tørre en forræderisk tåre ud af øjenkrogen.
Søndag den 16. august kl. 15.00
Teltet på pladsen ved Tante Olga.
Biletter købes HER
Kommentarer