Dalbyneder

Irsk verdensnavn tilbage i Dalbyneder

Irske Eleanor Shanley. Pressefoto

Det er lykkedes Dalbyneder menighedsråd igen at få den legendariske irske sanglærke Eleanor Shanley til at give koncert i kirken. Det sker torsdag den 4. juli klokken 19,30.

Eleanor Shanley trådte sine musikalske barnesko i irske kirker, men siden optrådte hun rundt på pubber og hvor man ville høre hende. Her blev hun i slut 1980erne opdaget af det daværende irske superband De Danann og i en årrække turnerede hun med dem. Hun havde sine sang og de deres vildt professionelle musik.

Imidlertid valgte hun efter nogle år at gå solo, og hun har i en snes år turneret i forskellige konstellationer ud udgivet en række CD’er. I de seneste år har hun så turneret såvel med sin trio som med De Danann med enorm succes. I mange år havde hun violinisten og banjospilleren Paul Kelly og guitaristen Frankie Lane ved sin side.

Lande har på de seneste turneer været erstattet af guitaristen Tony Burne, og det er også ham, der kommer med til Dalbyneder denne gang.

Trioen elsker at spille i kirken i Dalbyneder, som har en fantastisk akustik, så forventningens glæde er på såvel arrangører som udøvende kunstneres side. Om det er 5te eller 7ende gang, de gæster os, kan ingen rigtig huske, men en fantastisk aften er helt sikker i vente, fortæller sognepræst Peder Svejgaard, nu Ommersyssel Østre Pastorat, der har kontakten til musikerne. Kom glad, siger han.

Kommentarer