Intens musik i Enghøj Kirke
Glæd dig til jazzificerede versioner og nutidig lyd, når duoen Barkmann og Iversen giver koncert søndag den 23. april klokken 19.30 i Enghøj Kirke.
Duoen er jazzmusikerne Mimi Barkmann på saxofon og tværfløjte, og Lisbeth Eilrich Iversen på klaver. De har blandt andet specialiseret sig i jazzificerede versioner af den danske sang- og salmeskat i nye arrangementer. Et par eksempler på sange er: Vågn op og slå på dine strenge, Morgenstund har guld i mund og Tit er jeg glad. Repertoiret er krydret med nogle af Lisbeths egne iørefaldende kompositioner.
Musikken er smuk og intens. Saxofonens melankolske klang og klaverets lyriske akkompagnement forenes i en stemningsfuld oplevelse, som bliver siddende i kroppen efter koncerten. Giv dig selv en pause fra dagens gøremål, og kom og lyt.
Lisbeth E. Iversen er til daglig organist i Sct. Clemens Kirke og underviser på den rytmiske linje på Det Jyske Musikkonservatorium.
Kommentarer