Kultur

Ilo blev reddet i sidste øjeblik på Underværkets Escape Galakse

Se billedserie Her er "celeb" holdet netop sluppet ud af Eascape Room #3 og viser resulatet af deres score. Fotoserie: Jan Szwed.

Seks lokale “celebs” mod fem byrødder dannede de første to hold, der fredag aften skulle dyste om, hvem der var hurtigst til at finde spor, knække koder, samle nobler og finde vej gennem Escape Galaksen, for til sidst at finde og befri den gamle mands datter Ilo.

Det lyder alvorligt og farligt – og er det også lidt – men Escape Galaksen er en del af festivalen “Randers – en by i Galaksen”, hvor Adventure House Randers har været den bærende kraft i at opstille et pop-up escape univers på Underværket – i samarbejde med Teaterskolen Kastali’a, Finderiet og Randers Bibliotek.

– Det var simpelthen så sjov en oplevelse, siger en forpustet Louise Brown fra “celebrity” holdet efter 38 hektiske minutter gennem Eascape Galaksen.

Celeb holdet bestod – ud over Louise Brown – af Superliga-fodboldspiller André Rømer, Randers FC, Bibliotekschef Mette Haarup, Randers Bibliotek, Skønlitterær forfatter Amdi Silvestri, Professor og forfatter Svend Brinkmann og Science fiction-ekspert og forfatter Nicolas Barbano.

Holdet med byrødderne bestod af Christian Brøns, Louise Høeg, Daniel Madié, Charlotte Broman Mølbæk og Anker Boje.

De fem politikere repræsenterede fire parti-bogstaver i byrådet, men i dag var partiskel og ideologi parkeret uden for underværket, og målet var at slå celebs-holdet.

Selvom der var på forhånd var lagt en strategi måtte holdet alligevel se sig slået med nogle få minutter på målstregen.

– Det er et virkelig gennemført og topprofessionelt set-up. Alt lige fra gåderne og de ting vi skulle klare sammen for at nå i mål, til skuespillerne fra Kastalia og kulisserne var sindssygt godt og autentisk – jeg er ret imponeret, siger Louise Brown.

– Og så er det jo klart, at med sådan nogle intelligente og seje holdkammerater, som jeg var heldig at have, så kunne vi kun blive vinderne af denne konkurrence. Om ikke andet, så er det i hvert fald vigtigt for mig at vi fik slået byrådsholdet, smiler Louise Brown.

Ud over, at man kan prøve kræfter i Escape Galaksen, er gaden i Underværket i disse dage omdannet til Café Cantina, hvor du kan møde dusørjægere, piloter, rebeller og hutter. Her kan man spille galaksespil, spise galaksekager, drikke galktiske drikke og købe galaktisk merchandise.

Kommentarer