Natural Born Hippies
Består af Dan Hougesen (vokal), Bo Christensen (bas), Tom Lindby (trommer) og Sune Thorbjørnsen (guitar).
Blev berømte for nummeret Lola, der kom på flere hitlister i Europa.
Bandet har udgivet fire albums
Natural Born Hippies fra Randers håber på internationalt comeback med ny hyldestsang til afdøde Nelson Mandela. Bandet og den nye sang kan opleves live 4. august på Vestpark Festival i Langaa.
Natural Born Hippies’ lancerer i dag den 18. juli en ny sang, der hylder Nelson Mandela i anledning af, at han kunne være fyldt 100 år. Randers-bandet håber at den nye sang kan bane vejen for et comeback og samtidig bidrage økonomisk til Mandelaprojekter.
Se video nederst i artiklen
Nelson Mandela døde i 2013, 95 år gammel, men hyldes stadig verden over for sin kamp for de sortes rettigheder i Sydafrika. Han sad i 27 år i fængsel for sin kamp mod apartheidstyret og blev kort efter løsladelsen valgt til præsident.
Mandela stod for forsoning, kærlighed og alles ret til frihed, hvilket giver genklang i Natural Born Hippies’ tekst til sangen “Under the Sun”.
– Hvis du lytter til teksten, så kommer de fleste ord fra min morfars taler igennem årene, forklarer Mandelas barnebarn Zazive Mandela til TV2 Østjylland, og hun bekræfter, at familien har sagt god for sangen: “Vi er så vilde med den sang, at vi har besluttet, at den skal være vores officielle sang.
Forsangeren Dan Hougesens bror, Michael, har skabt forbindelsen mellem bandet og Mandelas familie. Michael Hougesen har i mange år arbejdet frivilligt for Mandelafamiliens organisation “Long Walk to Freedom”.
Kommentarer