Debatindlæg af Arne Erikslev, samfundsdebattør, Toldbodgade 21, Randers NØ 

Siden før jul har der i diverse medierne været skrækslagne eksempler på energiprisstigninger for eksempel for kunder hos Gudenådalens Energiselskab, der får en stigning på varmeregningen til 45.441 kr. (d.v.s. fra april 2022 en stigning på 186 pct.) fra et fjernvarmeværk, der fyrer med gasturbiner og eldrevne varmepumper.

Alt i alt er det en ”kontant afregning” her i det nye år på en tredobling af elpriserne og for gaspriserne en seksdobling.

Hvad skyldes så primært energiprisernes himmelflugt sidste år: 

En kold vinter (gas til opvarmning), varm sommer (gas til at producere el til nedkøling), historiske lave gaslagerbeholdninger i Europa, og svigtende gasleverancer fra Rusland samt usikkerhed derfra resten af vinteren. 

Året 2020 gav historisk lave energipriser, da Corona nedlukninger verden over forårsagede, at  forbruget af varer bremsede op. Nu er produktioner af varer steget  og herunder forbruget øget. 

Vi har en særdeles bureaukratisk fastsættelse af priser for energi her i landet og meget langt fra normale markedsmekanismer ud fra udbud og efterspørgsel begrunde i alverdens forskelligartede afgiftssystemer på godt og ondt. 

Staten sparer således nu støttemilliarder til vindmøller og biogasanlæg som følge af de forhøjede energipriser, da støtten til vedvarende energi er bundet op på elpriserne. 

Den danske statslige elafgift er noget nær europæisk rekord. 

Staten kan og skal ikke styre, hvad der sker på markedet med verdensprisen, men der kunne laves et enkelt og dynamisk afgiftssystem, som blev reguleret således, at når verdensprisen stiger, så falder afgifterne og omvendt.

 Alternativ eller sideløbende kunne der ske en reducering af de mange forskelligartede afgifter (som f.eks. den nuværende for ”processtrøm” for storforbrugere) med flotte navne på el og gas, som en konstant faktor til stor gavn for de energitunge virksomheder (gartnerier, teglværker, slagterier mv.) for at fastholde produktion og hermed arbejdskraft. 

De 2,7 mio. husstande vil således også få gavn heraf. 

Selvom det nuværende varme vejr og gaspriserne i Europa de sidste 14 dage er mere end halveret, så må det konstateres, at regeringen ikke tager energikrisen seriøst. Den foreslog dog i november måned en varmepakke på sølle 100 mio. kr., som kommunerne kunne søge beløb fra til hjælp for 

ældre, kontanthjælpsmodtagere og andre, der havde svært ved at betale. Endnu en bureaukratisk krævende foranstaltning i stedet for en helhedsløsning generelt over afgiftssystemet. 

For at sætte regeringens forslag i relief til Norge, så har de afsat 5 mia. norske kroner (ca. 3.7 mia. danske kroner), så staten betaler godt halvdelen af regningen for elprisen.  

Et risikomoment er den fremtidige indtil videre afhængighed af gas fra russerne til hele Europa, som vi skal arbejde hen imod uafhængighed af ved flere tiltag med vedvarende energi. 

Sluttelig set med lokale briller, så er jeg usædvanlig glad for at være varmekunde hos Verdo, der før den stigende bølge med den grønne energi var forudseende og  ombyggede kraftvarmeværket på Randers havn fra kulfyret energi til biomasse, hvilket betyder en fjernvarmepris på cirka 30 pct. under landsgennemsnittet og mindre CO2 udledning, hvilket bl.a. snart også kommer gasfyrede villaejere og virksomheder i O. Hornbæk til gode.  

Langå Fjernvarme Amba har gennem de seneste tre år kunnet nedsætte varmeprisen to gange, og i 2022 planlægger de en varmepris som i 2021 på trods af de stigende priser på gas og el, hvilket skyldes vedvarende energi/solfangeranlæg, varmpumper og energioptimering (75 pct. fossilfri brændsel).