Randers By

Hør om bøger, der har gjort indtryk på 3 kræsne læsere

Foto: Randers Bibliotek

Randers Bibliotek Øst inviterer til TorsdagsTræf med BogCafé den 12. oktober 2017 klokken 16-17 i bibliotekets åbne, livlige lokaler. Der er fri entré. Ingen tilmelding.

Gode bøger gør indtryk. Indtryk, man husker længe. Personlige indtryk. Indtryk, man har lyst til at dele med andre, der holder af gode historier. Derfor præsenterer Dorthe Andreassen, Lone Fogh og Aase Klith, alle medarbejdere knyttet til Randers Bibliotek Øst, bøger, som har gjort et særligt indtryk på dem.

I stakken af bøger er der nye som gamle. Der er spændende bøger og krimier, historiske og realistiske skæbneromaner, samtidsromaner og hverdagsfortællinger, fornøjelige fortællinger og overraskende skildringer samt alle de andre gode. Hør om bøger, som du ikke vidste, at du manglede at læse! Bøgerne er fundet frem. De er klar til at bladre i, og de kan lånes!

Borgere og medarbejdere ved Randers Bibliotek Øst i Dronningborg byder indenfor i biblioteket til torsdagsaktiviteter og en kop kaffe eller te.

Læs mere på www.randersbib.dk/bibliotek/randersoest/arrangementer.

Kommentarer