På sygedagpengeafdelingen har man grund til at give sig selv et klap på skuldrene for tiden. En rundspørge blandt de involverede borgerne viser nemlig, at en størstedelen føler sig lyttet til, velinformeret og inddraget i deres forløb.

– De negative historier fylder enormt meget i medierne, men de personer jeg har mødt, fortjener virkelig et skulderklap. Sådan siger Rikke Frydensbjerg Østergaard, der blev ramt af stress og i et længere forløb var på sygedagpenge.

– Jeg var helt afkoblet og ænsede slet ikke, at jeg skulle søge sygedagpenge eller noget som helst. Jeg var helt væk. Jeg sov bare en masse timer og var nærmest ikke kontaktbar, siger Rikke Frydensbjerg Østergaard. Det betød, at hun først flere uger efter, stresslidelsen begyndte at tage overhånd, formåede at gå på sygedagpengekontoret.

Her blev hun mødt med forståelse, trods hendes måske bange forudanelser.
– Det var virkelig positivt at få den hjælp, jeg havde behov for. Hun sagde bare ’Sæt dig ned – det skal vi nok finde ud af!’. Det var en stor hjælp, for det var virkelig en kæmpe hurdle at komme igennem. Når man har stress, kan det være enormt svært at tygge sig igennem de der offentlige breve og udfylde en masse skemaer, siger Rikke Frydensbjerg Østergaard.

Flertal er tilfredse med sygedagpengeafdelingen

Hos sygedagpengeafdelingen, hvor Rikke Frydensbjerg Østergaard mødte op for at få økonomisk hjælp til at komme igennem sit sygdomsforløb, har der siden 2014 været målrettet arbejdet med at skabe en god kontakt til borgerne. Både ledelse og medarbejdere har været inddraget. Inden havde afdelingen modtaget en del klager.

– I den forbindelse har medarbejderne defineret en række særlige kontaktpunkter, hvor de møder borgerne. Det har været en lang og god proces, der nu bærer frugt, siger Per Damgaard Petersen, der er afdelingsleder for Sygedagpengeafdelingen i Randers Kommune.

– Vi kan se ud fra de her tal, at fire ud af fem både angiver, at de får svar på deres spørgsmål og får sagt det, de gerne vil sige i forbindelse med den første samtale. Samtidig svarer tre ud af fire, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” føler sig inddraget i planen for deres forløb, og at de oplever, at den første samtale gav dem forståelse for, hvad der skal ske fremover, siger Per Damgaard.

Og den vurdering deler Rikke Frydensbjerg Østergaard:
– Jeg føler overhovedet ikke, at jeg bare har været et nummer i rækken. Slet ikke. Det var nogle meget ligeværdige samtaler. Vi kunne grine sammen og være sådan lidt loose. Det gør, at jeg kan slappe af og ikke er bange for at byde ind, slutter hun.