Gjerlev • 12.07.16

Herligt gensyn med barndomsvenner i Gjerlev

Se billedserie Det var en veloplagt Preben Svanekiær, der søndag besøgte brugsen i Gjerlev for at præsentere og signere sin netop udkomne selvbirografi. Foto: Randers Netavis

Søndag formiddag dannende Dagli’Brugsen i Gjerlev rammen om en slags genforening. Sammen med sin hustru Lilian vendte Preben Svanekiær for en stund tilbage barndommens landsby for at præsentere og signere sin selvbiografi.

Dér midt i butikken, omgivet af vaskepulver, vin og andre dagligvarer, tog en særdeles veloplagt Preben Svanekiær imod barndomsvenner, skole- og legekammerater, familiemedlemmer og flere andre, der var dukket op for at få en signeret bog, en hyggelig sludder og – for manges vedkommende – et billede til albummet.

Bogen, som er Preben Svanekiær første, har undertitlen ”Fra det mørke Nørrebro til de bonede gulve”.

Fra stenbroen til Gjerlev

Preben Svanekiær er født i 1938 i København. Efter krigen blev han – syv år gammel og sammen med en masse andre børn – sendt til Jylland. For Preben Svanekiær gik turen til Gjerlev, til gården Bækkelund, hvor bedsteforældrene boede. Her boede han i syv år – en periode, han mener, i høj grad har medvirket til at forme hans liv.

– Jeg var ikke noget nemt barn, men jeg er sikker på, at min bedstemors “strenge”, men kærlige opdragelse er kommet mig til gode senere i livet, fortæller han. Således er også de livslange relationer, opholdet i Jylland bragte med sig. I særlig grad hustruen Lillian med pigenavnet Mikkelsen.

Det var nu først lidt senere, fortæller hustruen.

– Jeg tog som ung med en ven til København, men efter det forhold sluttede, ja, så ringede jeg til den eneste jyde, jeg ellers kendte i København, smiler Lillian Svanekiær.

Det er over 35 år siden.

Til fest med dronningen på Dragsholm Slot

På den måde blev relationen til det jyske stadfæstet for Københavnerdrengen, der siden kom i Kongens klæder og stod vagt for selveste Dronning Margrethe II.

Det er også den indirekte forklaring på, hvorfor netop dronningen pryder forsiden af Preben Svanekiærs biografi. Hans søn, Henrik Svanekiær har dog også en lille finger med i spillet. Han arbejder nemlig som tryllekunstner og entertainer og var blevet hyret til et selskab på Dragsholm Slot, hvor dronnigen var gæst.

– Jeg hjælper tit min søn, når han er ude at optræde. Til den pågældende fest gik jeg hen til dronningen. Jeg spurgte, om jeg måtte få taget et billede med hende, da jeg havde stået vagt for hende, da hun var 18 år, fortæller Preben Svanekiær med et stort smil.

”Ja, det må De da sandelig”, svarede dronningen; og sådan blev det.

Det var Nørhald Egns-Arkiv i samarbejde med Dagli’Brugsen Gjerlevs bestyrelse, der stod for arrangementet søndag.

Preben Svanekiaer: Et godt liv

Preben Svanekiær er født i 1938 i Lars Bjørn Stræde i København også kaldet Pisserenden. Man kan roligt sige, at han ikke er født med en sølvske i munden. Men alligevel har han haft et meget spændende liv, hvor han blev formand for flere foreninger, og som politiker var han medlem af Roskilde Amtsråd og af Hovedstadsrådet.

Med en levende pen beskriver han også sit samarbejde med Energi- og Miljøstyrelsen og politikeren Svend Auken, hvor han som konsulent i Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S og som medlem af arbejdsgrupper under Nordisk Råd, kom til at præge det miljømæssige på indkøbsområdet i hele Norden. Preben Svanekiær blev for sit arbejde indstillet til den Nordiske Miljøpris.

Også mødet med kongehuset som medlem af Den Kongelige Danske Livgarde – og senere som chauffør for sin søn Henrik har givet Preben Svanekiær oplevelser for livet. Jo – den lille dreng fra Nørrebro har haft et meget spændende liv.

Om forfatteren

Preben Svanekiær er uddannet inden for brugsforeningsbevægelsen og har været ansat som konsulent i Statens og Kommunerne Indkøbs Service A/S. Fra 1974 til 1984 var han som politikere medlem af Roskilde Amtsråd og Hovedstadsrådet. Endvidere var han bestyrelsesmedlem i flere foreninger og selskaber, herunder 38 år i Solrød Fjernvarmeværk a.m.b.a., hvor han i 18 år var formand.