Randers By

Hanne-Vibeke Holst gæster Randers Bibliotek på onsdag

På onsdag den 21. marts kan fans af Hanne-Vibeke Holst glæde sig til at komme med på en rejse i litteraturens verden. Hanne-Vibeke Holst inviterer os med ind i sit forfatterunivers.

Dér, hvor hun researcher, komponerer sine fantastiske fortællinger og skaber sine spændende, stærke karakterer.

Foredraget tager afsæt i Hanne-Vibeke Holsts seneste succes, ”Som pesten”. I foredraget fortæller Hanne-Vibeke om sin højaktuelle roman, der centrerer sig om et af tidens værst tænkelige mareridt: Udbruddet af en farlig influenzapandemi, som begynder i Danmark og siden breder sig til resten af planeten.

Glæd jer til et tankevækkende foredrag, hvor Hanne-Vibeke Holst går helt tæt på tankerne bag og sit arbejde med den anmelderroste spændingsroman om det moderne menneskes handlinger på kanten af katastrofen.

Kommentarer