Kultur

Håndboldens Golden League kommer til Randers

Pressefoto fra DHF

Fra i dag kan publikum købe billet til et internationalt håndboldbrag i Arena Randers. Lørdag den 3. oktober 2020 indtager kvindelandsholdet den nye multiarena for at spille EM-forberedelse mod Montenegro.

Hos Randers Eventsekretariat er glæden stor over at det til trods for en tid med corona er lykkedes at kunne præsentere internationalt tophåndbold i den nye hal.

– Det er netop sådanne begivenheder vi gerne vil præsentere flere af i Randers. Det er en målrettet indsats i kommunens eventstrategi. Når det lykkedes som i dette tilfælde, skyldes det vores gode dialog og samarbejde med både DHF – Dansk Håndbold Forbund og Arena Randers – siger eventchef Mette Bertelsen.

Den nye multiarena kan samle 4.000 siddende tilskuere til en sportskamp, men på grund af corona-restriktionerne vil der til kampen mod Montenegro kun blive plads til omring 1400 tilskuere.

Golden League er en såkaldt 4-nationers turnering, der bruges til at forbedrede holdene op til det kommende EM i december. Udover Danmark og Montenegro, deltager Norge og Frankrig, der også møder hinanden i Arena Randers den 3. oktober. Golden League spilles i dagene 1. til 4. oktober med kampe i både Randers, Horsens og Viborg.

Den nye landstræner Jesper Jensen har udpeget 19 danske spillere til turneringen, der er hans første efter indtrædelsen i trænersædet. Kampene i Golden League er håndbolddamernes første på dansk grund siden juni 2019.

Kampdag i Arena Randers, lørdag den 3. oktober 2020
kl. 13.45: Norge-Frankrig,
kl. 16.00: Danmark-Montenegro
Billetsalget begynder på Ticketmaster, fredag den 18. september 2020, kl. 10

Kommentarer