Paderup

Grøn Koncert dropper Randers

Grøn Koncert kommer ikke til Randers i 2017

Grøn Koncert dropper Randers, der har haft svært ved at tiltrække det publikum, som arrangørerne i muskelsvindsfonden har håbet på.

I 2015 var Randers eksempelvis det sted med færrest besøgende med 10.000 gæster. Kolding, som var det sted med næstfærrest besøgende, havde 14.500, mens København og Aarhus lå i spidsen med henholdsvis 34.500 og 32.000 gæster.

Når der til sommer er Grøn Koncert for 35. gang bliver det derfor uden Randers på plakaten, der ellers har været fast inventar de seneste

Det fremgår af den spilleplan, der netop er blevet offentliggjort, at Grøn Koncert i stedet kommer forbi København to gange.

– Vores vigtigste opgave er at samle penge ind til Muskelsvindfonden, og det gør vi bedst, når vi har masser af glade gæster. Derfor har vi nu valgt at ændre i turnéplanen for 2017. Det betyder, at vi starter og slutter i København, hvor vi oplever, at efterspørgslen er stor, siger projektleder for Grøn Koncert Jens Isbak.

Dermed bliver Aarhus den eneste østjyske destination. Det sker den 22. juli.

Kommentarer