Ø. Tørslev

Glæd dig til Gospel D’Light i Øster Tørslev

Glæd dig til en storslået koncert med Gospel D'light i Øster Tørslev Kirke. Pressefoto.

Er du til “live” Gospel, når det er allerbedst, kan du godt glæde dig til en aften i selskab med Gospel D’light, når de giver koncert i Øster Tørslev Kirke den 27. april klokken 19.30.

Gospel D’Light blev oprettet i 2006 efter udvælgelse af 30 af landets bedste gospelsangere. Ambitionerne var fra starten høje og efterfølgende har de opnået at skabe en en høj professionel standard.

Der arbejdes konstant med at dygtiggøre sig musikalsk, hvor der både er blevet samarbejdet med Bente Zaber, der er sangcoach, samt Dorthe Bebe, dramaturgs.

Smittende livsglæde – medrivende koncert

Koret giver en oplevelse ud over det sædvanlige, da koret arbejder intensivt med spændende arrangementer, og med virkelig at levere varen. Koret kommer i den grad ud over ”scenekanten”.

Gospel D’Light ledes af den prisbelønnede sanger og dirigent Ole Jørgensen. Med sin entusiasme og indlevelse spreder han sammen med koret en glæde og varme, man kan leve længe på.

Gospel D’Light har bl.a. afholdt gospelkoncert til fordel for Unicef, Hjerteforeningen og er blevet brugt ved Juleshowet på Holstebro Musikteater som backing for Trine Jepsen og Ole Jørgensen.

Gratis adgang – først til mølle.

Der er fri entré til koncerten. Øster Tørslev har omkring 200 pladser, og det vil være efter “først til mølle” pricippet.

Det vil efter koncerten være muligt at købe CD’er med Gospel D’Light.

Kommentarer