Randers By

Galionsfiguren til Life-Boats kom på plads

Randers Kunstmuseum bød børn, lærere og forældre med galionsfiguren velkommen til ferniseringen

Med hilsen fra Europæisk Kulturhovedstad – Aarhus2017 er de tre skulptur-skibe Life-Boats kommet til Randers, og Life-Boats Festivalen er i gang til og med tirsdag den 27. september.

Fredag eftermiddag blev der afholdt fernisering på den flotte galionsfigur, som to 3. klasser fra Rismølleskolen har dekoreret til det ene skib. Udgangspunktet for børnenes kunst var det historiske og kulturelle Randers. Galionsfiguren var således dekoreret med forskellige tegninger.

– Det var sjovt at være med til, og jeg vil gerne lave kunst igen på et tidspunkt,  sagde Frederik fra 3.B, som var en af de mange elever, der spændt så på, da galionsfiguren blev sat på den ene af de tre Life-Boats.

Herefter var der blandt andet sjov med skateboard på kajen, imens de to forfatterspirer Maya Eskjær Øbakke og Eva Toelberg Hein inviterede til oplæsning af deres børnebogsudgivelse ‘Kylle og Kyllette’ i den opstillede glascontainer. Bogen handler om to kyllinger, som bliver til menneskebørn og tager på eventyr med tilhørende illustrationer.

fredag-2

Find ud af hvad der sker på Life-Boats Festivlaen på kultur.randers.dk/life-boats/

Kommentarer