Randers By

Gadeteaterfestival vender tilbage til Randers

Danmarks internationale gadeteaterfestival kommer til Randers og mange opvisninger vil kunne ses på Rådhustorvet. Arkivfoto

Efter tre succesfulde festivaler siden 2013, vender Danmarks Internationale Gadeteaterfestival i august 2017 tilbage for fjerde gang.

Randers er en af i alt tretten kommuner der til august er vært for Danmarks Internationale Gadeteaterfestival.

Når gadeteatre igen indtager byer over hele landet, er det med et program, der blandt andet byder på 12 udenlandske forestillinger fra Frankrig, Brasilien, Finland, Tyrkiet, Belgien, USA. Forestillingerne, som spænder fra moderne dans, akrobatik, trapezkunst, human-specific teater til livemusik, vil blive opført i alt 168 gange i 13 værtsbyer i løbet af tre uger.

Værtskommunerne er repræsenterer af Aalborg, Randers, Esbjerg, Silkeborg, Vejle, Fredericia, København NV, Valby, Frederiksberg, Gentofte, Ringsted, Køge og Guldborgsund.

Festivalen vil løbe af stablen den 12. – 14. august i Randers, hvor man ser frem til at mødes med alle teaterinteresserede.

Kommentarer