Randers By

Frivilligværket inviterer til markedsplads for frivillige ressourcer

Foto: Frivilligbørs Randers

For andet år i træk inviterer Frivilligværket foreninger, organisationer, kommunale institutioner og virksomheder til FrivilligBørs Randers.

Arrangementet, der finder sted d. 29. september på BioNutria Park, er en markedsplads for frivillige ressourcer, hvor deltagerne bytter tjenester og ydelser på kryds og tværs.

I november 2016 afholdte Frivilligværket den første FrivilligBørs i Randers med stor succes. Hele 89
børsaftaler blev indgået blandt deltagerne.

På FrivilligBørsen kan deltagerne tilbyde og efterspørge alt fra lokaler og overskudsmaterialer til foredrag, kurser, teambuilding og sparring. Stort alt er muligt – bare det er basereret på frivillige kræfter, og der ikke er penge involveret.

Frivilligværkets leder Louise Brown er begejstret for endnu en omgang FrivilligBørs, – Når vi har
besluttet at afholde en FrivilligBørs endnu engang, hænger det sammen med den store succes, som vi oplevede, at sidste års Børs var.

– FrivilligBørs-konceptet er genialt, og det var der heldigvis flere, der kunne se. Både foreninger, kommunale institutioner og også et par virksomheder. Der blev skabt nogle gode og gavnende FrivilligBørs-aftaler, som mange har fået glæde af, og det vil vi gerne give de forskellige interessenter mulighed for at gøre igen, slutter Louise Brown.

Kommentarer