Kultur

Frankenstein huserer i Randers frem til på søndag

Se billedserie I dag tirsdag den 23. april er der premiere på ”Frankenstein” på Randers EgnsTeater. Styket spiller til og med søndag den 28. april. Foptoserie: Jan Szwed.

I aften tirsdag den 23. april er der premiere på ”Frankenstein” Randers EgnsTeater. Hele ensemblet i Teatergruppen Fabulas har arbejdet intenst de seneste uger, for at få alt på plads til forestillingen, som er både skæv og til tider underfundig, hvor galskab og vilde arketyper skal bære humoren frem til publikum.

Ud over premieren i aften spilles der i alt fem gange til og med søndag den 28. april.

Randers Netavis var med til sminkning, kostume- og generalprøve mandag eftermiddag. Se den store billedserie.

Historien handler om videnskabsmanden Victor B. Frankenstein, der arbejder på sin drøm om at overskride grænsen mellem liv og død – og lykkes så meget, at hans eksperiment bliver til et mareridt. I den randrusianske udgave præsenteres forestilling i et hurtigt tempo, hvor scenografien skal være lige så præcis, som når en Formel 1-racer tordner gennem giftige hårnåleving.

– På den måde leverer vi to sideløbende historier på én gang, nemlig Frankenstein-historien og så den anden historie, hvor vi som trup kommer igennem en forestilling, som falder fra hinanden på grund af intriger, løbende skænderier og misforståelser skuespillerne imellem. Det gør det til ret kompleks komik – fortæller instruktøren Benedicte Monica Andersen.

– Det er helt bevidst, at vi er gået efter et stykke af den karakter” fortæller instruktøren Benedicte Monica Andersen, der har valgt ”Frankenstein” sammen med sin partner privat som i teaterlivet, Brian Eriksen Andersen, og parrets tro væbner gennem mange år, Gunnar Fur Øhrberg. De tre var enige om, at nu skulle Fabulas prøve sig selv og publikum af med en komedie – og helst en, der ikke ”bare” følger de traditionelle baner for historiefortælling:

Fast basisgruppe
Udover Benedicte Monica Andersen, Brian Eriksen Andersen og Gunnar Fur Øhrberg hører også Sofie Stampe og Chris W. B. Pedersen til basisgruppen, de faste medlemmer af Fabulas. Når er projekt som f.eks. ”Frankenstein” er valgt, så finder man i gruppen ud af, hvem der skal være instruktør og begynder at caste til de øvrige roller. Samtidig med at læseprøverne går i gang, fordeler man arbejdet og ansvaret f.eks. kostumer, scenografi, økonom og PR. Alle har sit ansvarsområde, så bevægelsen fra manuskript til færdigt stykke er i høj grad et gruppearbejde.

Nikoline Marie Hjørnholt har lavet dans til forestillingen, som kan præsentere en festlig polka, og så har Fabulas fået hjælp af special effects-mageren Henrik Andersen fra firmaet AMOS FX, der præsenterer en åben mave med tarme. Fabulas har også haft besøg af flere dramaturger for at kvalitetssikre humoren og stykket.

Det er den måde, at Fabulas nu har arbejdet på i adskillige år. Alle aktører er frivillige, der brænder for teater. Parret Benedicte og Brian så meget, at de udover at lægge energi i Fabulas også gennem flere sæsoner har været – og er – instruktørpar hos Alletiders Familieteater i Skørping.

Victor B. Frankenstein spilles af Brian E. Andersen. Foto: Jan Szwed.
Skabningen spilles af Thomas Steenfeldt Nielsen. Foto: Jan Szwed.
Heinz og politimand spilles af Gunner Fur Øhrberg. Foto: Jan Szwed.
Lys og Lyd Joakim Eriksen og Instruktør Benedicte Andersen. Foto: Jan Szwed.

Kommentarer