Foredrag om præstationsangst med OL-deltager Lena Frier

Lena Frier har været OL-deltager i Badminton. Mandag den 19. august kommer hun på Randers Bibliotek og fortæller om præstationsangst.

Lena Frier var olympisk deltager for Danmark i Beijing i 2008. Hun blev beskrevet som en “korkprop” af den tidligere sportschef fra det danske badminton forbund.

Mandag den 19. august kl. 19.00 kommer Lena og holder foredrag, om det at præstere i dagligdagen, og hvordan vores samfund udfordrer vores krop og sinds trivsel. Lena vil på en medrivende og autentisk måde dele ud af sine personlige historier og erfaringer fra bl.a. hendes professionelle karriere som badmintonspiller.

Hun krydrer foredraget med sin faglige tilgang, hvor relation og viden om kroppen og psyken er i centrum.

Et foredrag med Lena Frier bidrager til smil og større forståelse for, hvordan kropsbevidsthed, opmærksomhed samt mod til at holde fast i det man brænder for, kan understøtte evnen til at bryde ens egne grænser og overbevisninger.

Der kan købes billet på randersbib.dk – det koster kr. 75.

Kommentarer