Foredrag om Nørreådalens kulturhistorie og kulturmiljø
Gratis foredrag den 26. august for dig der er nysgerrig på Nørreådalen.
Viborg, Favrskov og Randers kommuner vil i samarbejde med Københavns Universitet og de mange interessenter i ådalen, herunder ådalens brugere, udarbejde en landskabsstrategi for Nørreådalen fra Viborg til Randers. Som led i det samlede arbejde arrangeres en foredragsrække i samarbejde med Folkeuniversitetet.
Alle er velkomne og deltagelse er gratis.
Den 26. august – Nørreådalens kulturhistorie og kulturmiljøer, ved historiker og lektor Per Grau Møller, Institut for Historie, Syddansk Universitet, Odense.
Nørreådalens kulturlandskab er både særpræget og typisk for en ådal. Udnyttelsen af naturressourcerne har gennem tiderne spillet, og spiller stadig, en stor rolle i udformningen af ådalen i form af landsbyer, vandmøller og hovedgårde. Åen som transportvej har også været vigtig. Foredraget vil behandle ådalens historie gennem disse emner og i perioden fra ca. år 1000 frem til vore dage.
Den 16. september – Naturen i Nørreådalen – Hvordan kan vi bedst forvalte den? ved biolog og seniorforsker Rita Buttenschön, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Den 19. oktober (NY DATO) – Nørreådalen mellem fortid og fremtid, ved landskabsarkitekt og professor Jørgen Primdahl, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Alle foredrag starter kl. 19 og holdes i Løvskal Hus, Løvskal Landevej 18, 8850 Bjerringbro.
Husk tilmelding på: www.viborg.dk/norreaadalen
Kommentarer