Foredrag om Elvis Presley på Ørsted Bibliotek
Er du vild med Elvis Presley, eller blot nysgerrig efter en god historie, så kom til foredrag med forfatteren og tv-værten Stig Ulrichsen, der fortæller historien og nogle af de mange sjove anekdoter, som Elvis’ nærmeste venner, kærester og musikere har fortalt til ham.
Elvis Presley var kongen af Rock’n Roll, og en levende legende i hans egen levetid. Men hvordan var manden bag myten?
Stig Ulrichsen tager publikum med om bag facaden, når han fortæller den betagende historie om rockkongen Elvis Presley.
Som arrangøren af Nykøbing Falster festuge, Carsten Pedersen skrev efter foredraget:
“Jeg er ikke selv den helt store Elvisfan, men dit foredrag fik mig ‘næsten’ til at blive det. Vi havde det som at sidde tæt sammen med Elvis i hans pink Cadillac, hvor alle fik tilbagestrøget hår af dit hæsblæsende foredrag. En lærerig og særdeles munter aften”
Eller sognepræsten i Flintholm Kirke på Frederiksberg udbrød efter foredraget: “Det var så helt ufatteligt godt”
Stig Ulrichsen har skrevet flere artikler og tre bøger om Elvis Presley.
Foredraget foregår tirsdag den 3.oktober 2017 klokken 19 på Ørsted Bibliotek. Billetprisen er 75 kroner. Billetter bestilles/købes på Ørsted bibliotek. Der kan købes kaffe/te og kage.
Kommentarer