Familieevent med træning for hele familien
Randers gymnastiske Forening, er den første forening som lægger lokaler til et nyt træningsevent for hele familien. Det populære bObles og GymDanmark er gået sammen om familieeventet ‘GymFamily bObles Event’ som skal være med til at styrke sundhedsfremmende aktiviteter for hele familien.
Med GymFamily bObles Event, opfordres forældrene til at komme op af sofaen og ind til Randers gymnastiske Forening og være aktive med sine børn. Forældrene får kvalitetstræning med egne børn og mærker samtidig bevægelsesglæden til gavn for børnenes motoriske udvikling.
Trekløver omkring GymFamily bObles Event
Randers gymnastiske Forening, bObles og GymDanmark står sammen om familietræningen hvor forældrene blandt andet lærer at bruge bObles “Lille Donut” og efterfølgende for mulighed for at tage egen Donut med til træning og øve videre derhjemme på stuegulvet.
GymFamily bObles Event afholdes den 13. maj 2017, kl 10-12, i RgF Hallen, Spejlsalen, Østre Boulevard 29,8930 Randers NØ.
– Vi glæder os over, at inspirere Randers gymnastiske Forening til at sætte fokus på at aktivere forældre og børn”, siger projektleder i GymDanmark Tenna Nørgaard Gundersen og fortsætter: bObles og GymDanmark ønsker med GymFamily bObles Event, at booste sundhedsfremmende aktiviteter og træning for forældre og deres børn fra tre måneder, og op til treårsalderen.
Mere om GymFamily bObles Event
GymFamily bObles Event er sammensat af GymDanmarks familietræningskoncepter kaldet GymFamily Baby (3 mdr. – 1 år) og GymFamily Toddler (1 – 3 år). Samarbejdet med bObles danner rammen om “GymFamily bObles Events”.
Begge parter tilbyder produkter til samme målgruppe og ud fra grundlæggende samme værdisæt, og er derfor et stærkt makkerpar til at opfylde sundhedsfremmende aktiviteter for forældre og deres børn.
Kommentarer