Esben Just & HP Lange med trommer og bas hos Tante Olga
Tante Olga har afviklet 2 vellykkede koncerter siden den tilladte ”lille” oplukning for koncerter i starten af oktober med total efterlevelse af ”Coronarestriktioner”, hvor publikum var meget begejstrede og følte sig meget privilegerede. Det har været trygge og succesfyldte afviklede koncerter.
Fredag den 30. Oktober er der fra kl. 19 koncert med Esben Just og HP Lange bakket op af trommer og bas, som er konstellation der bør opleves, If You Want To Get The Blues with the Spirit from New Orleans.
Esben Just og HP Lange har begge længe tilhørt den del af musiklivet i DK som sværger til den håndspillet og groovy musik med rødder i blues, jazz og gospel.
Esben Just har sammen med SPJUSTFROST og sine egne trioer gjort specielt musikken fra New Orleans til sit varemærke.
HP Lange er funderet i blues traditionen men har selv boet og spillet i New Orleans, og den specielle sound fra byen og Louisiana er ikke fjern for ham.
I disse koncerter med Esben Just & HP Lange, er der lagt op til et frugtbart samarbejde mellem to solister, der kender deres virkemidler og elsker musikken de fremfører. ”
Når de to sammen med trommer og bas indtager scenen og lægger fra land, er der garanteret en råswingende og original koncert fra start til slut.
Begge musikere er gode, gamle bekendte af Tante Olga, som de i forskellige sammenhænge har besøgt jævnligt i over 25 år. Nu er de for første gang sammen i duoform og det bliver en spændende og intens oplevelse.
To måneder efter sin 50-års fødselsdag befandt musikeren og entertaineren Esben Just sig på Rigshospitalet med hjertet sat kunstigt i stå og brystkassen skåret op på langs. Efter en akut hjerteoperation på syv timer og fire døgn i koma var han i januar 2016 blevet “nulstillet”. Siden har han – både som menneske og som musiker – sat sine kræfter ind på at gøre disse erfaringer til en force. Den 30. september kan han nu opleves sammen med HP Lange, fuld af livlig musik inspireret af New Orleans og med et budskab om fred, taknemmelighed og kærlighed.
H.P. Lange er efterhånden en veteran på musikscenen i Danmark. Som en af de få fortolkere af den akustiske bluestradition, har han siden midt-80’erne spillet mere end 100 koncerter om året i Danmark og udlandet – lige fra små klubber til de store blues & jazz festivaler.
HP Lange har gennem tiden spillet sammen med stort set alle på den danske bluesscene – især med landevejskammeraten Troels Jensen, som han har udgivet fire cd’er sammen med siden 2002. I 1994 tilbragte han et halvt år i New Orleans. I Louisiana og i Mississippi gravede han sig endnu dybere ned i bluestraditionen. Han spillede fast på flere klubber i New Orleans og mødte og lærte bl.a. fra delta-bluesmesteren, John Mooney. Han spillede jobs i Memphis og i Mississippi Deltaet med guitaristen Kenny Brown, som introducerede ham til den specielle bluestradition i de bakkede områder i det nordlige Mississippi. Her mødte og spillede han desuden med blues legender som Junior Kimbrough og R.L. Burnside.
H.P. Lange har udgivet ni cd’er i eget navn. To af dem har vundet “The Danish Music Award” for bedste blues/roots udgivelse. Flere af cd’erne er blevet nomineret bl.a. for bedste folk-instrumentalist.
Koncerten bliver afholdt efter alle gældende retningslinjer fra myndighederne
Kommentarer