Debatindlæg af Jens Kristensen, direktør i Erhverv Randers.

Dansk Byggeri er for nyligt kommet med sin analyse af kommunernes erhvervsvenlighed. Randers Kommune placerede sig som nummer 59 ud af 98 kommuner. Sidste år var placeringen 43; så altså et fald på 16 pladser. Er det dårligt?

Selve resultatet af analysen er baseret på data fra Danmarks Statistik, kommunale regnskaber og andre offentlige kilder. Dette betyder altså, i modsætning til Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse, at resultatet af analysen ikke er baseret på subjektive holdninger fra virksomhederne.

Kigger man lidt nærmere på analysen, vil man kunne konstatere, at Randers Kommune har klaret sig dårligere på 12 parametre i forhold til 2016, man har klaret sig bedre på 12 parametre, 4 parametre er uændrede, og de resterende 3 parametre er nye i forhold til sidste års analyse.

Er det nu godt eller skidt? Ja, det kommer jo nok lidt an på, hvem der skal svare på spørgsmålet.

Er man borgmester og har brandet sig som erhvervslivets mand, ja, så vil man jo prøve at fokusere på lyspunkterne. Eksempelvis at Randers Kommune ligger nr. 1 i forhold til dialogen med virksomhederne. At man har forbedret sig i forhold til sagsbehandlingstid, etc. En Venstre-kollega støtter borgmesteren ved at gøre opmærksom på, at der er parametre, som kommunen ikke har indflydelse på – hvilket er fuldstændig korrekt, men måske ville det i den sammenhæng være fair at nævne, at netop derfor vægter disse kun halvt. Vedkommende fortsætter med, at der ligger subjektive vurderinger til grund for analysen. Dette er ikke korrekt, som forklaret tidligere.

Omvendt er man politisk modstander, ja så angriber man, og sætter spørgsmålstegn ved den førte erhvervspolitiks evne til at skabe et godt erhvervsklima for de lokale virksomheder. Det er naturligvis helt ok at være erhvervspolitisk uenig, men der er ingen grund til at overvurdere egen indsats og nedgøre andres.

Jeg mener, at de lokale politikere m.fl., som ytrer sig offentligt om disse erhvervsmålinger har en tendens til at have et forkert fokus – mere fokus på egen profilering og interesser i stedet for substansen. Nemlig at gøre en erhvervsvenlig kommune endnu mere erhvervsvenlig. Og for at gøre det skal man altså i arbejdstøjet og ned i detaljerne.

Tag eksemplet sagsbehandlingstid. Her er Kommunen gået 7 pladser frem. Den absolutte sagsbehandlingstid er gået fra 17 dage til 15 dage. Altså en forbedring på 2 dage. Umiddelbart synes det jo at være fint. Og hvis alt er som det skal være, vil jeg også konkludere, at det er rigtig godt. Jeg ved godt, at der er kommuner, der gør det endnu bedre rent erhvervsmålingsmæssigt. Men jeg vil nu stille spørgsmål ved, om det vil gøre den store forskel for den enkelte virksomhed, om det er under 7 dage, eller det er 15 dage i forhold til at betragte sin kommune som erhvervsvenlig.

Det interessante i dette eksempel er måden Dansk Byggeri måler sagsbehandlingstiden. I den aktuelle analyse sker det på baggrund af nettosagsbehandlingstiderne. Nettosagsbehandlingstider viser antal dage, det gennemsnitlig tager at få behandlet en sag fra den dato, hvor alle fyldestgørende oplysninger er indhentet fra ansøgeren, inklusive eventuelle høringer af naboer og andre parter samt udtalelser fra andre myndigheder, til der er givet tilladelse eller afslag. Så hvis ansøgeren ikke får klar besked fra kommunen om, hvad fyldestgørende oplysninger er, bliver vedkommende bare sendt fra den ene sagsbehandler til den anden, men sagen afsluttes hver gang på under 7 dage. Ja så kan det tage rigtig lang tid inden man får sit endelige svar. Men det ser man ikke i Dansk Byggeris måling.

Min pointe her er ikke at mistænkeliggøre kommunerne, men blot sige at man skal ned i detaljen, for at vurdere om noget er godt eller skidt. Og hvis man ikke gør det, ja så kan sådanne målinger bruges til at manipulere til fremme af sin egen sag.

Må jeg ikke anmode om, at vi alle prøver at gøre os umage med fremover at bruge disse erhvervsmålinger konstruktivt i stedet for at bruge dem i politisk kamp. For det første skal man som Kommune takke Dansk Byggeri og Dansk Industri for disse målinger, da det giver en mulighed for at lære af hinanden. Og det er i min optik det vigtigste fremfor at blive for selvfed over en god placering eller gå i panik over en dårlig placering.  I sidste ende, hvis vi ellers glemmer vores egoer og egeninteresser, så vil vi vel alle bare gerne, at det går godt for erhvervslivet i Randers kommune.