Af Jens Bach Andersen, Kandidat KV21, Venstre

I dette indlæg bevæger jeg mig ud i noget, som altid har fyldt meget og altid vil fylde meget i lokalpolitik. Jeg tror, at stort set samtlige lokalpolitikere i landet har noget i denne retning stående på valgprogrammet:  ”En god og tidssvarende folkeskole, som alle børn og deres forældre kan føle sig velkomne i – og som giver børnene uddannelse og dannelse til det videre liv.”

Desværre bliver den fine ambitionen ikke altid udlevet til 100 %. I Randers kommune er der en mangeårig tradition for et stort udbud af private alternativer. I Venstre hylder vi familiernes frie ret til at vælge den skole, de finder bedst for deres børn. Men det gør kun pligten til at arbejde for folkeskolen som et attraktivt valg så meget større. Jeg har 6 års erfaring fra skolebestyrelse og erfaring med børn på 3 forskellige skoler at byde ind med i den sammenhæng. Det er langt fra nok til at besidde de vises sten, men det er nok til at jeg tør komme med et par forslag og holdninger. Vel vidende, at nogle mener noget andet.

Vi skal blive bedre til at samle erfaringer op, når folkeskolen fravælges. Når vi kender motiverne for at vælge et privat alternativ, kan vi bedre komme de forældre, der tvivler, i møde. Som jeg forstår det, samles disse erfaringer op i meget forskellig grad på tværs af kommunens folkeskoler lige nu. En bedre vidensopsamling er en omtrent gratis og lavthængende frugt at plukke.

Vi skal gentænke begrebet ”for alle”. Hidtil har der implicit i begrebet ligget en forventning om maksimal støtte til de svagest stillede elever, så flest muligt kunne rummes i folkeskolen. Denne tendens blev meget tydelig, da vi for nogle år siden fik begrebet inklusion indført. Men blandt ”alle” hører også de ressourcestærke elever. Det er dem og deres forældre, der i høj grad vælger folkeskolen fra, når de ikke føler, at deres behov bliver opfyldt. Eller når de mange ihærdige forsøg på at rumme alle medfører at uro i timerne og trivsel gør det svært at lære noget. Så vi har fået inklusion og det er nok kommet for at blive, – men hvordan sikrer vi at inklusion af nogle ikke fører til, at andre føler sig ekskluderet? De ressourcestærke elever skal opleve udfordringer og anerkendelse og plads og ro til at lære.

Vi skal turde højne og synliggøre det dannende element i folkeskolen. Fra du er 6 til du er 16 år skal ikke blot lære at regne og skrive. Du skal også lære at indgå i sociale relationer. Du skal lære, at dine behov ikke altid kan blive opfyldt. Du skal lære at verden ikke tilpasser sig dig, – du skal tilpasse dig verden. Hvis vi gør mere ud af disse værdier overfor både forældre og børn, tror jeg meget kan vindes. Sæt udvikling af de sociale kompetencer i højsædet og drag forældrene ind i arbejdet. Hvis lille Viggo aldrig skal vente på sin tur hjemme, kan han jo ikke forstå, at han skal i skolen.

Vi skal turde gribe om nældens rod og gøre det tidligt. Skolens ledelse må ikke opleves som konfliktsky og nølende. Det skal helst være sådan, at et problem med trivsel eller uro i en klasse bliver italesat fra skolens side, længe før forældrene begynder at tale om det udenfor skolens rammer.

Det var lige nogle tanker på skoleområdet. De skal betragtes som generelle og ikke specifikke for mit eget lokalområde.