Af Henriette Malland, Velfærdslisten
Medlem af byrådet, Randers Kommune

På TV2 Østjylland har vi kunne se og læse historien om seksårige Ellen fra Randers. Ellen har en autismediagnose, men er blevet visiteret til en almindelig 0.klasse  – uden tilstrækkelig støtte. Hun blev visiteret til almen klasse til trods for hun allerede i børnehaven har været i massiv mistrivsel og blot kunne holde til at være i børnehave et kvarter om dagen. Forældrene oplever, at de ikke blevet hørt gennem hele forløbet, og at kommunens beslutninger bygger på forældede og mangelfulde oplysninger.

I Forældrerådgivning Randers har vi hjulpet Ellens forældre med at klage over afgørelsen og vundet sagen ved Klagenævnet for Specialundervisning.

Men det rejser et vigtigt spørgsmål:
Hvad med alle de forældre, der ikke har ressourcerne, overskuddet eller kendskabet til systemet – og som derfor ikke får klaget?

For få uger siden stillede jeg et forslag i Randers Byråd: At kommunen skulle omgøre de ulovlige afgørelser, der er truffet i 17 sager for skolestarter om specialundervisning. Afgørelserne var næsten enslydende, manglede konkret og individuel begrundelse, nogle byggede på forældede PPV’er eller skrev man at man havde lavet observationer som ikke var sket – og i flere sager var forældrene slet ikke blevet hørt.

Mit forslag handlede om det mest grundlæggende i en retsstat: At beslutninger, som ændrer børns livsbane, skal være lovlige, gennemskuelige og inddrage forældrene.

Alligevel blev forslaget nedstemt af et flertal i byrådet.

Og så står vi nu med sagen om Ellen. Endnu et barn, som mistrives i et forkert tilbud. Endnu en familie, som er blevet overhørt. Ellen får forhåbentlig snart den rette hjælp – men mange andre står alene i et system, der alt for ofte ignorerer deres virkelighed.

Det her er ikke et enkelt tilfælde. Det er et mønster. Og vi i Randers Byråd kan ikke længere vende ryggen til det.

Når vi afviser at rette op på ulovlige afgørelser – og samtidig ser børn som Ellen lide under vores beslutninger – så må vi tage ansvar.

Jeg gentager derfor min opfordring: Kommunen skal omgøre de ulovlige afgørelser og sikre, at alle fremtidige beslutninger træffes med loven i hånden og barnet i centrum.

Det er ikke bare en juridisk forpligtelse. Det er vores moralske ansvar.