Randers By

Ekstra koncert med Bourbon Street Jazzband på Pakhuset

Til alle dem der gik forgæves til forårets koncert med Bourbon Street Jazzband, melder Pakhuset nu klar med en ekstrakoncert til efteråret.

Så er de her igen!!

Billetterne til forårets koncert blev revet væk. Nu er det lykkedes Pakhuset at få aftale om en ekstra koncert med Bourbon Street Jazzband, som med deres traditionelle jazz, boogie-woogie og swing. Igen vil skabe en fantastisk stemning på ”det gamle hotel”.

Ekstrakoncerten med Bourbon Street Jazzband sker på Hotel Randers;
Torsdag den 12. oktober 2017 klokken 19.00.

I mere end 60 år har Bourbon Street Jazzband blandet sig i toppen af dansk jazz. Med sin stilsikre musik begejstrer orkestret stadigt et stort publikum. Orkestret er meget professionel og spiller med en indlevelse som sjældent opleves i Danmark.

Man bliver i godt humør af deres musik.

De unge Herning-drenge, der i 1956 dannede Bourbon Street Jazzband, drømte ikke om, at deres hobby skulle blive en langtidsholdbar succes. Så holdbar, at orkestret, i 2016 fejrede sit 60 års jubilæum.

Det er blevet til foreløbig 10 udgivelser, samt rejser til festivaler i Europa, Amerika, Afrika og Asien. Den faste bastion har i mange år været Silkeborg, og orkestret var da også fødselshjælpere for ”Riverboat Jazzfestival”, og har optrådt på denne hvert eneste år siden begyndelsen.

Prisen for koncerten er 268,- kroner inkl. jazzplatte med forskellige specialiteter og kan
købes og afhentes på Hotel Randers eller cafe Mathisen.

 

Kommentarer