Normalt står de foran diskoteker om natten, eller også slentrer de rundt i storcentre. Men siden 1. juli har dørmænd også holdt ro og orden på den psykiatriske afdeling på Regionshospitalet Randers. Det bekræfter regionpsykiatriens ledende overlæge Runa Sturlason.

– I Randers har man haft succes med vagtordninger på flere bosteder. Enten fordi at beboerne er kraftigt udad reagerende, eller fordi de er selvskadende. Der er vagterne med til at sikre tryghed og orden, forklarer hun.

Nervøsitet på afdelingen

De sidste par år har afdelingen haft en del patienter, der har været mere aggressive, end man har været vant til, og samtidig har det været patienter, personalet ikke har kendt før.

– Vi var i en situation, hvor både patienter og personale gik og var nervøse for, hvornår den næste episode ville komme. Og når man har en situation, hvor personalet samtidig er i tvivl om, hvorvidt de kan håndtere en situation, så smitter den utryghed lynhurtigt af på patienterne. Det i sig selv kan måske være nok til, at patienterne reagerer udad eller begår selvskade. Derfor har vi ansat vagter, forklarer hun.

Ordningen er foreløbigt et forsøg, der har kørt siden 1. juli.

– Før vagterne var her, håndterede vi episoderne selv. Og det gør vi også stadig. Til dels. Men det er rart, at der en på gangene, der kun skal fokusere på det, siger Runa Sturlason.

– Men jeg ville også lyve, hvis ikke jeg sagde, at vi godt kunne tænke os noget mere sundhedsfagligt uddannet personale. Men det er jo alt sammen et spørgsmål om penge.

Vagter på gangene er »problematisk«

Næstformand i Dansk psykiatrisk selskab (DPS) Julie Nordgaard kalder det »problematisk«.

– I Danmark ser man alle aspekter af en indlæggelse som en del af behandlingen. Det er ikke bare en opbevaring af psykisk syge. Ud over at man taler med læger, psykologer, fysioterapeuter eller andet fagpersonale, skal selve det at være i miljøet på afdelingen være med til at få de her patienter i bedring. Det kan vagterne af gode grunde ikke være med til at gøre. De har simpelthen ikke den nødvendige viden«, siger hun.

Hun mener, at man sender flere uheldige signaler ved at ansætte vagter.

– Man siger indirekte, at det, der foregår på den her afdeling, er farligt. Det er det ikke i udgangspunktet, og selvom der skulle opstå en farlig situation, skulle der ikke være problemer, hvis man er nok og tilstrækkeligt uddannet sundhedsfagligt personale. Man skaber en slags modsætning mellem personale og patienter. Det kunne give indtryk af, at vagterne skal beskytte personalet mod patienterne. Det er uheldigt, da udgangspunktet for behandlingen i psykiatrien netop er et samarbejde med patienterne, siger hun.

Ikke den klassiske diskoteksvagt

Ifølge Anders Juul Jensen, der er direktør i C&S Security, der står for vagtordningen går ledelsen meget op i at vælge de rigtige vagter til jobbet.

De får således alle fået en efteruddannelse. Blandt andet i førstehjælp, psykologi og konflikthåndtering. Derudover er de klædt i civil, så de skiller sig så lidt ud som muligt.

I Randers er man indtil videre godt tilfreds med ordningen.

– Det kan selvfølgelig være held, men det er gået rigtig godt, og vi har ikke haft nogen episoder, siden vagterne startede, siger Runa Sturlason.

Psykiatrien er under pres

Selvom vagterne fungerer lige nu, håber overlæge Runa Sturlason dog, at man i fremtiden kan ændre arbejdskulturen på den psykiatriske afdeling.

– Vi vil gerne arbejde mere ud fra det engelske princip om ‘safe wards’, hvor man fokuserer på forebyggende sociale interventioner, så man forhåbentlig slipper for at skulle tage fysisk fat i folk. Derfor planlægger vi at uddanne alt vores personale i den her teknik, siger hun.

Indtil videre er vagterne dog stadig nødvendige, for når alarmen først går, er de nødt til at kunne håndtere situationen.

– Når de i Risskov (psykiatrisk hospital ved Aarhus, red.) trykker på alarmknappen, kommer der måske ti ekstra for at hjælpe. Hos os kommer der to. Fordi vi er en lille afdeling er vi mere udsat. Og samtidig har vi ikke nok personale til altid at kunne klare enhver spidsbelastning. Nogle gange er vi mere end rigeligt, men andre gange har vi bare ikke folk nok, siger hun.

Hos DPS mener Julie Nordgaard, at retorikken i den offentlige debat glemmer at tage højde for, at det er syge mennesker på de psykiatriske afdelinger og ikke folk, der blot skal »opbevares«.

– Jeg tror, tiltag som dette er et udtryk for det pres, psykiatrien generelt ligger under. Indtil for få år siden kunne vi jo klare presset uden vagter, siger hun.