Kultur

Det​ ​gode forbillede ifølge SF og Alevi Kvindeforening

Arkivfoto: Rosa Lykke Yde

Lad integrationens eksperter fortælle hvad der virker SF​ ​Randers​ ​og​ ​Alevi​ Kvindeforening​ ​Randers​ ​inviterer​ ​alle​ ​til spændende​ ​smagsprøver​ ​ ​og​ ​foredrag​ ​med​ ​fem​ ​brobyggere​ ​med udenlandske​ ​rødder.​ ​De​ ​peger​ ​alle​ ​på​ ​én​ ​ting,​ ​der​ ​virker:​ ​Det​ ​gode forbillede.

Lørdag den 7. oktober fra 14 til 17 slås dørene op i den store sal i Helligåndshuset. På talerstolen står iværksættere, en sagsbehandler og lokale forenings ildsjæle, der alle gør en daglig indsats for integrationen.

Og modsat debattens fokus på nederlag vil de tale om, hvad der virker. Og om deres oplevelser med det danske foreningsliv, uddannelsessystem, arbejdsmarked og at være iværksætter i Danmark, når man har indvandrerbaggrund. Trods vidt forskellige arbejder er de alle rollemodeller for især unge med anden etnisk baggrund.

Og disse forbilleder har en god indflydelse. Men de glemmes let i et mediebillede, der er mere optaget af hård retorik, mener byrådskandidat og formand for SF Randers, Rosa Lykke Yde:

– Medierne er fulde af negative historier om integration. Og selvom de er vigtige og udtrykker reelle problemer, så er der også rigtig mange gode historier. Og dem skal vi også lytte til, hvis vi vil vide, hvordan vi løser de her problemer, siger hun.

Iværksættere,​ ​foreningsarbejdere​ ​og​ ​pandaer​ ​på​ ​talerstolen

På oplægslisten er blandt andre The Next Panda. 12 drenge fra Jennumparken, der startede deres eget t-shirt-mærke mod fordomme. Ligesom den sort-hvide panda udgør de en broget flok af alle mulige baggrunde. Sådan er fremtidens generation, siger de. Mangfoldig.

SF har også inviteret Adnan Barzang, som tidligere har været byrådskandidat for Beboerlisten i Randers, der som pædagog med kurdiske rødder har mangeårigt integrationsarbejde under neglene.

‘ Adnan ved, at man netop må se gennem farve, om det så er hud- eller partifarve, hvis man vil ind til kernen af mennesket – det fælles ønske om forståelse og respekt, siger Rosa Lykke Yde og glæder sig meget til at høre om hans og de andres arbejder.

Mødet​ ​over​ ​maden

Ud over mange oplæg kan deltagerne også nyde flere små retter fra forskellige lande. Tanken er, at en god måde at mødes på er omkring maden:

– At spise sammen, lytte til hinanden og udveksle fortællinger redder ikke verden. Men en del af løsningen starter helt nede i det konkrete møde. Og vi vil gerne gøre det nemmere for folk, der er interesseret i at mødes i dialog, siger Sultan Atay fra Alevi Kvindeforening i Randers og fortæller, at man bare kan møde op.

– Det er meget let at udpege problemerne. Det er straks sværere at tale om løsningerne. Det skal
vi turde i Randers, slutter Rosa Lykke Yde.

Kommentarer