Debat: Kristendemokraterne støtter kravet om minimumsnormeringer

Debatindlæg af: Femming Østergaard
Hovedbestyrelsesmmedlem af Kristendemokraterne
Der skal indføres minimumsnormering i alle institutioner. For børn på 0-2 år skal der maks være 3 børn pr. voksen. For børn på 3-6 år skal der maks være 6 børn pr. voksen. Der skal derudover sikres en høj faglighed i institutionerne, hvorfor 80% af alle ansatte skal være faglærte pædagoger. Det er Kristendemokraternes politik.
I KD mener vi, at der er ét område i vores samfund, som ikke må være styret af økonomi men derimod må være styret af, hvad der fagligt forsvarligt og det er på daginstitutions området. Børn må ikke indgå i en spareøvelse for det har store menneskelige konsekvenser siden hen i barnets liv.
Der er masser af evidens for, at et trygt, stabilt, kærligt og omsorgsfuldt barneliv med megen voksenkontakt, giver høje menneskelige “renter” siden hen.
Derfor er det afgørende, at der er tilstrækkeligt personale til, at tage hånd om børnene i instituationerne. I KD vil vi derfor have indført minimumsnormeringer og derfor støttede Kristendemokraterne også op om den landsdækkende aktion/demonstration den 6. April 2019 under sloganet: “Hvor er der en voksen”
Kommentarer