Debat: Indsendt af Malte Larsen
MF for Socialdemokratiet, Randers

I mange år har jeg i mit politiske virke været optaget af kampen for en differentieret pensionsalder, der vil give alle en ret til at gå på pension efter eksempelvis 43 år i beskæftigelse. I januar sidste år præsenterede Socialdemokratiet et forslag om ret til tidlig pension – nu anviser vi en ny retning på det her område.

Vi vil give mennesker en ret til tidligere pension, efter mange år på arbejdsmarkedet. Grundlæggende fordi det er retfærdigt og respektfuldt.

I Socialdemokratiet mener vi ikke, at man skal være helt slidt ned, når man endelig går på pension. Man skal kunne nyde sit otium uden for mange fysiske skavanker. Dem med de længste arbejdsliv og de laveste lønninger skal have samme muligheder, som de velstillede og privilegerede altid har haft. Nemlig at man skal kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med rank ryg og få nogle gode senior-år. Respekt og retfærdighed for dem, der har knoklet benhårdt i årevis.

Min egen far er et godt eksempel på, hvem en ny pensionsreform skal hjælpe. I foråret 1952 forlod han 7. klasse. Det var kort tid efter sin konfirmation. Han kom ud at tjene. I sin første læreplads havde han fri hver anden søndag – efter at morgenfodring og malkning var afsluttet naturligvis. I årene der fulgte, tjente han bønder indtil værnepligten. Senere i livet varetog han alskens ufaglært arbejde. Det var ofte i byggeriet, men kendetegnet for arbejdet var, at hans fysiske evner altid var i spil.

I mange år var arbejdsuger med mere end 50-60 timer mere reglen end undtagelsen i min fars arbejdsliv. Han valgte at gå på efterløn en rum tid efter at han var fyldt 60 år. I mange år var han medlem af SID, og var en af dem efterlønnen var opfundet til. En af dem, der efter knap 50 år på arbejdsmarkedet, kunne trække sig tilbage med værdigheden i behold. Man må sige at han havde ydet sit, og havde fortjent nogle gode år i et lavere tempo.

Det fik han. Og det skal flere danskere kunne få. Derfor er jeg pavestolt af den pensionsmodel, som vores statsminister Mette Frederiksen tirsdag har fremlagt. Den lægger op til, at anciennitet på arbejdsmarkedet bliver opgjort, når man fylder 61 år. Det betyder at, hvis en arbejdsmand som min har knoklet siden 17 års alderen, og dermed har optjent 44 års anciennitet, får vedkommende ret til tre års tidligere pension sammenlignet med den nuværende folkepensionsalder. 43 år vil give ret til at gå fra to år tidligere og 42 års anciennitet giver så mulighed for at gå fra et år tidligere end folkepensionen.

Med det her system kan man trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis man har været der siden man var 17, 18 eller 19 år – eller tidligere for dens sags skyld. Før man er ude af stand til at lege med sine børnebørn. Det skal man være i stand til.

Da de borgerlige i sin tid afskaffede efterlønnen, var der rigtig mange nedslidte, der kom i klemme. Stigningen i pensionsalderen i Velfærdsforliget blev indført på betingelse af, at der fortsat ville være gode tilbagetrækningsmuligheder for nedslidte. Mulighederne fjernede de borgerlige uden at sætte et værdigt alternativ i stedet for. Et svigt af de nedslidte, som vi nu må se at få ryddet op i. Socialdemokratiet ser i den grad frem til forhandlingerne om en ny folkepension.