Daniel Lanois på Randers Ugens åbningsaften
Et enkelt spadestik ned i nyere tids musikhistorie, og hans navn står funklende klart. Selvom Daniel Lanois ofte har trådt et skridt i baggrunden, for at andre kunne få spotlyset, kommer man ikke udenom kunstnerens store indflydelse på moderne musikalske udtryk – uanset stil og genre.
Særligt Daniel Lanois’ samarbejde med Brian Eno på U2’s hitalbum, The Joshua Tree, Achtung Baby og All That You Can’t Leave Behind, har cemeteret hans musikalske begavelse. Lanois satte sig også i producerstolen på Peter Gabriels store ”So” og arbejdede kontinuerligt med Bob Dylan gennem mange år.
Med sit soniske fingeraftryk er det muligt at høre Lanois’ bidrag og kvaliteter, i alskens akustiske eller elektroniske, i folkemusik eller det vildt futuristiske, i undergrunden eller i ren mainstream pop.
I eget navn har Daniel Lanois også udgivet mange album, og det seneste ”Goodbye to Language” fuldender billedet af en kapacitet med en helt unik sans for musik og eftertragtede evner i studiet, som med ham bliver et instrument i sig selv.
Hans seneste album beskrives som en tur i et musikalsk univers, som bevæger sig fra Lanois’ barndoms musikalske bagtæppe, igennem de verdensforandrende eksperimenter fra hans yngre dage med Eno, til passagerne af de mest elegante dele af mainstream-musik. Udelukkende konstrueret af lyden fra hans pedal-steel guitar er musikken opbygget med kompositorisk stringens, der genkalder det 20. århundredes drømmelandskaber fra Ravel og Debussy. Med en sans for konstrueret futurisme i lydbilledet og dog stadigvæk med den legende lethed, der kun kan komme fra en, der er rodfæstet århundredes folkemusikalske traditioner.
– Jeg opererer under soulmusikkens banner – musik der bare føles rigtig og kommer fra et sandfærdigt sted, siger Lanois.
Fredag den 11. august kan du opleve han i Turbinen og billetsalget starter den 7. august klokken 10.
Kommentarer