Dagplejens Dag fejret med videnskab i børnehøjde
Dagplejens Dag blev onsdag markeret landet over med forskellige arrangementer for børn og voksne. Også i Randers blev dagen markeret med masser af aktiviteter.
I Spentrup var der særligt fokus på mariehøns, og her var børnene fra dagplejen klædt ud som små insekter.
Også i Mellerup blev der eksperimenteret, hvor børnene legede i sansekasser med forskelligt indhold; sand, mudder, sten, kogler, grødris, grene, vand, græs og kartoffelmel.
Den første dagplejedag blev afholdt den 21. maj 1992 under sloganet ”Dagpleje- tryghed for børn”. Dagplejedagen er siden dengang hvert år blevet afholdt i maj måned, og er en dag hvor der sættes fokus på dagplejen, som et sted hvor børn og voksne trives med hinanden.
Kommentarer