Af Simon Ødegard Simonsen, Moderaterne

I øjeblikket undersøger flere selskaber – herunder udenlandske aktører – mulighederne for at etablere CO2-lagring i undergrunden mellem Randers og Hobro/Mariager. Foreløbige geologiske analyser peger på, at en sandstensformation i en bestemt dybde kan være egnet til permanent lagring af indfanget CO2.

CO2-lagring kan blive et vigtigt redskab i den nationale klimainfrastruktur. Men beslutninger om permanent anvendelse af undergrunden bør træffes på et oplyst og helhedsorienteret grundlag – og med fuld sikkerhed for, at risici er håndteret.

Samtidig ved vi fra tidligere kortlægninger, at det geotermiske reservoir, som Århus Fjernvarme med succes udnytter, strækker sig op under Randers. Det indikerer et muligt potentiale for geotermisk fjernvarme også i vores område. Med de teknologiske fremskridt inden for geotermi kan dette på sigt blive en overordentlig stabil og klimaneutral varmekilde.

Det centrale spørgsmål er derfor ikke, om vi skal bidrage til den grønne omstilling – det skal vi. Spørgsmålet er, hvordan vi prioriterer anvendelsen af undergrunden.

Kan CO2-lagring og geotermisk udnyttelse sameksistere i samme geologiske struktur?
Hvilke konsekvenser vil permanent CO2-lagring have for fremtidige geotermiprojekter?
Og hvilke dokumenterede sikkerhedsmekanismer foreligger i forhold til beskyttelse af grundvandsressourcerne?

I Randers har vi desværre friske erfaringer med, hvad der sker, når risikovurderinger, tilsyn og økonomiske garantier ikke er tilstrækkelige. Sagen om Nordic Waste har vist, at selv teknisk komplekse projekter med myndighedsgodkendelse kan udvikle sig alvorligt og påføre både natur og lokalsamfund store omkostninger.

Derfor må vi i denne sag insistere på nagelfaste garantier:

• Uafhængige og fuldt gennemsigtige geologiske analyser
• Dokumenteret langtidsstabilitet af reservoiret
• Klare ansvarsplaceringer og økonomiske sikkerhedsstillelser
• Statens fulde ansvar for tilsyn og kontrol

CO2-lagring er i praksis en beslutning uden fortrydelse. Når først undergrunden er disponeret til permanent lagring, begrænser det givetvis fremtidige anvendelsesmuligheder.

Foretrækker vi at modtage bl.a. tysk CO2 som vi skal passe på, bliver dernede i vores undergrund til evig tid, eller foretrækker vi billig klimavenligt fjernvarme til generationer fremover?

Et alternativ kunne være i første omgang at prioritere lagring i udtjente olie- og gasfelter i Nordsøen, hvor infrastrukturen allerede er etableret, og hvor konflikter med andre anvendelser af undergrunden er mindre.