Debatindlæg af Christina Kjærsgaard, byrådsmedlem for Venstre i Randers.

10 år i helvede!

Sådan er der børn, der i dagens Danmark oplever deres skoleforløb. De tilhører ofte gruppen af ikke bogligt begavede. De oplever skolen som en lang udmattende march, som i de mest ulykkelige tilfælde ender med, at de bl.a. ikke får deres afgangsbevis fra Folkeskolen og starter et ungdomsliv med et meget lavt selvværd.

Men hvordan skaber vi et skolesystem, som både tilgodeser nørderne, de helt gennemsnitlige børn og ikke mindst de børn, som af hele deres hjerte ønsker at komme ud og bruge deres hænder, fordi de er usædvanligt godt begavede netop på dette felt?

Tidligere tidernes skoleforløbet tilgodeså delvist, at vi er født med forskellige anlæg og evner. Efter 7 års skolegang (almen linje) kunne man indtil 1975 komme i lære eller ud på arbejdsmarkedet.

Dagligt ser jeg, at børn kæmper en (ulige) kamp i skolen. Skoletrætheden melder sig typisk i starten af 7. klasse, og forstærkes i løbet af overbygningen i folkeskolen. Ofte med det resultat, at de bogligt svage elever ikke trives, de kan ikke se formålet med at gå i skole, og en ulykkelig udvikling, ofte med meget fravær til følge, kan være en konsekvens af et årelangt skoleforløb, som har været et helvede!

Min påstand er (dog ud fra den emperi, jeg har som skolelærer i en årrække), at de elever, som i høj grad har praktiske kundskaber og interesser burde have et andet tilbud i vores Folkeskole. Eksempelvis hvor skoledagen var opbygget således, at der var lektioner, hvor der var praktisk læring, hvor der blev bygget, savet og regnet ud.

Hvor nogle af folkeskolens obligatoriske fag blev tilrettelagt på en anden måde, som medførte, at det gav mening at lære……At vi som skolefolk og politikere prioriterede, at der var tilbud i skolen til netop denne gruppe børn, der hører til i en helt normal folkeskole, men med en mere praktisk og meningsgivende vinkling af læringen.

Vi taler så meget om inklusion i disse år. Men inkluderer vi, tager vi hensyn til og tilrettelægger vi en Folkeskole, hvor håndens arbejde også får sin retmæssige placering, vel og mærke i et samfund, hvor vi politikere ønsker, at flere unge tilvælger en erhvervsmæssig uddannelse?

Den udfordring har hverken Pisa, nationale tests, elevplaner, læringsmålstyret undervisning eller tidligere undervisningsminister Christine Antorini løst.

Vi svigter efter min bedste mening de børn, og ofte drenge, som ikke trives med bøger fra kl. 8.00-15.00 hver eneste dag!