Randers By

Café- og syng med koncert med Randers Kammerkor

Randers Kammerkor under ledelse af Britta Nedergaard Hansen byder indenfor i Kristrup Sognegård til en café- og syng med koncert, hvor vi sammen vil synge nogle af de skønne tekster og melodier vi har i Højskolesangbogen. Glæden ved at synge sammen vil være i centrum.

Tirsdag den 13. juni 2017 klokken 19.00 vil Randers Kammerkor synge en blandet buket af forårs- og sommersange, blandt andet ”Grøn er vårens hæk”, ”Jeg gik mig ud en sommerdag”, ”Jag längtar til Italien”, ”I skovens dybe stille ro” og ”Sommersalme”.

Der vil også være en del fællessange, så alle kan få rørt stemmebåndene. Koncerten er afslutning på denne sæson for Randers Kammerkor og de byder på en let servering. Kom og syng med og lyt.

Der er entré på 25 kroner.

Kommentarer