Randers By

Bellamy Brothers bliver hovednavn ved Randers Country Festival

Bellamy Brothers - årets hovednavn ved Randers Country Festival. Pressefoto

Det bliver et af de største amerikanske country navne i Danmark, Bellamy Brothers, der kommer til at være hovednavn ved Randers Country Festival, der finder sted lørdag den 30. Juni 2018 på Memphis Mansion.

Porten til dette heldagsarrangement åbner klokken 11, således at man kan hygge sig hele dagen med familie og venner, imens at man nyder den skønne countrymusik, fra de mange optrædene. Hovednavnet, Bellamy Brothers er dén duo, som har flest hits i country musikkens historie.

– Som det ser ud på nuværende tidspunkt, så bliver Randers det eneste sted i Danmark, at Bellamy Brothers optræder, fortæller den ene af arrangørerne, Stig Ulrichsen fra CB & Ole B. Booking.

– For mig er det stort, at Bellamy Brothers har sagt ja til at være hovednavn til vores festival, forklarer festivalens anden arrangør, Henrik Knudsen fra Memphis Mansion.

– Det er en kæmpe ære, at disse to brødre kommer til Randers, for første gang nogensinde. De har i den grad været med til at markere countrymusikken igennem seks årtier, fortsætter han. 

Programmet er naturligvis først og fremmest country, men der er også givet plads til en bredde indenfor Countrymusikken, med afstikkere til hillbilly og rock’n roll country, og naturligvis også med fokus på Elvis.

Bellamy Brothers er en af de populæreste country stjerner nogensinde i Danmark. Med hits som “Let Your Love Flow”, “If I Said You Had a Beautiful Body” har de forlængst skrevet og sunget sin ind blandt country musikkens absolutte sværvægtere. Ja faktisk, så er de dén duo, som har flest hits i country musikkens historie. Brødrene Howard og David Bellamy startede deres musikalske karriere i 1968, og ni år senere kom hittet “Let Your Love Flow”, der banede vejen for en verdensomspændende berømmelse.

De har igennem årene også indspillet sange sammen med kollegaerne, Dolly Parton, Allan Jackson, Tanya Tucker og Montgomery Gentry.

Doug Adkins er indbegrebet af en dreven country artist. Han stammer fra den bjergrige amerikanske stat, Montana. Hans største hits “Whiskey Salesman” og “Window Shoppin” fra 2005, men udover hans egne sange, så kan publikum glæde sig til hans fremragende fortolkninger af hits fra det store amerikanske countrysang katalog.

Johnny Horsepower er er det tætteste du kommer på Johnny Cash på Dansk jord. Stilen, sounden og instrumenteringen er autenditilsyn tilbage til 1955. Håret er sat, jakkesættet sidder tight og den dybe identiske vokal underbygges af den pumpende Kontrabas. Johnny Horsepower er “the no. 1 tribute Cash band i Danmark”.

J.M. Van Eaton er en legendarisk trommeslager, og gæsteoptræder sammen med Johnny Horsepower. Eaton var med da det hele begyndte i SUN Studiet i Memphis, og spillede med på alle Jerry Lee Lewis første albums, og optrådte også live med ham. Men nok så vigtigt i denne sammenhæng, så var J.M. Van Eaton trommeslager for manden i sort, Johnny Cash, og har spillet med på alle de store hits. Udover det, så har han også siddet bag trommerne for Roy Orbison, Conway Twitty og Charlie Rich.

Maarten & the Country Kings levere alle Elvis Presleys fortryllende country hits med sjæl og nerve, som kongen var her selv. Hollænderen er en yndling i Randers, hvor han altid trækker fulde huse med sit Elvis repertoire. For første gang nogensinde, optræder han her udelukkende med kongens største country hits; “Kentucky Rain”, “Gentle on my Mind”, “Blue Moon of Kentucky”, “Green, Green Grass of Home”, “I’m So Lonesome I Could Cry”, “Help Me Make It Through the Night” og mange flere.

Western Girls består af fire skønne country kvinder, Alena, Lucie, Linda og Wendy, alle med en fortid i det populære tjekkiske band; Country Sisters. Alle fra bandets absolutte haydays, hvor de med stor succes indtog de store scener overalt i Europa, USA og Canada. De er garanter ikke alene for et forrygende scene show, men også de gode klassiske countryhits. Over 30 millioner hits på youtube taler deres tydelige sprog.

Stan Urban indleder festivalen med forrygende hillbilly country om pumping piano, og der bliver fin mulighed for at få varmet fødderne op til resten af den festlige aften. Stan sammenlignes ofte som en skotsk udgave af Jerry Lee Lewis, når han indtager pianoet med forrygende sang og klapren på de sort/hvid tangenter.

Fakta om the Bellamy Brothers

  • BELLAMY BROTHERS er dén duo, som har flest hits i country musikkens historie.
  • ”Cowboy beat ” blev udnævnt ”Independent Video Of The Year 1992” på CMT.
  • 17 år gammel skrev David Bellamy sangen ”Spiders and Snakes”, som Jim Stafford solgte i over 3.000.000 eksemplarer.
  • ”Let Your Love Flow” – Bellamy’s første hit i 1976 – er udnævnt til én af verdens største pophits efter at have ligget nr. 1 på hitlisterne i 10 lande.
  • ”If I Said You Had A Beautiful Body (Would You Hold It Against Me)” blev Bellamy’s første af 12 country hits, da sangen i 1979 lå nr. 1 på country hitlisten i tre uger.
  • I de sidste 20 år har hele ni sange – inkl. Hittet ”You’ll Never Be Sorry” – formået at blive på country – hitlisten i 27 uger.
  • BELLAMY BROTHERS har modtaget adskillige guld- og platinplader i både Danmark og Skandinavien.

Kommentarer