I Over Hornbæk vest for Randers, mellem Gl. Viborgvej og Fladbrovej, er de nuværende boligområder anlagt i harmoni med et stort rekreativt område. Her kan man året rundt i skoven og på engene opleve et rigt dyreliv i form af rådyr, ræve, harer, rovfugle med mere. Dyrene har herfra fri passage til yderligere et stort område med marker og enge øst for boligområdet. Nu ønsker en bygherre at opføre boliger på området, som også er genbo til E45, hvor motorvejen krydser Gudenå.

I 2017 behandlede Randers Kommune en ansøgning om opførelse af 33 rækkehuse på et areal beliggende mellem Gl. Viborgvej og Fladbrovej i Over Hornbæk. Sagen blev dengang standset på grund af fejl i det indsendte materiale for støj for området.

Nu har forvaltningen modtaget ny en ansøgning. Denne gang fra en bygherre, som ønsker at opføre 10 såkaldte gårdhavehuse og en kontorbygning på den skrånende grund mod Fladbrovej og Gudenådalen.

Kræver ny lokalplan

Arealet har i dag status som landzone og skal ifølge loven, såfremt projektet godkendes, overføres til byzone, da byudvikling skal ske i byzone. Projektet kræver derfor også, at der vedtages en ny lokalplan.

Fra forvaltningen lyder det blandt andet:
“At inddragelse af nyt areal i byudviklingen vil betyde en ændring i forhold til omgivelserne, ligesom offentligheden bør have mulighed for at blive inddraget i planlægningen. Derfor er der afsat en 4 ugers fordebat, hvor interesserede kan komme med forslag og bemærkninger til projektet”.

Såfremt der i løbet af fordebatten kommer forslag eller bemærkninger, der kan have væsentlig betydning for planlægningen og udformningen af projektet, vil de blive præsenteret for udviklingsudvalget i Randers Kommune, som består af Christian Brøns (V), Lars Søgaard (V), Henning Jensen Nyhuus (S), Steen Bundgaard (S), Daniel Madié (C), Frank Nørgaard, (DF), Mogens Nyholm (B).

Randers Netavis har været på besøg i området og her vækker planen om det nye bolig- og erhvervsbyggeri ikke begejstring blandt de grundejere, hvis boliger støder op til den nuværende åbne eng.

Beboere ikke begejstrede for projektet

Kaare Rosleff, Fladbrovej 34, som er talsmand for fire af grundejerne, retter en række kritikpunkter mod det planlagte byggeri.

– Historisk set har området her siden 70’erne været en del af en grøn kile ind mod byen. Så sent som i 2007 blev det betegnet som et areal med særlige rekreative interesser, og dengang som nu fungerer området som en livlig befærdet naturkorridor mellem den unge skov øst for området, og den gamle skov nordvest for området, fortæller Kaare Rosleff.

– Vi observerer næsten dagligt rådyr og hvert år er der rå med lam. De fleste år også ræv med hvalpe og til stadighed er der harer og fasaner på markerne. Fra et opsat vildtkamera er natlige observationer af grævling og vi ved, at området er beboet af blandt andet falke og ugler, fortsætter Kaare Rosleff.
Han understreger dog, at kritikken af projektet ikke kun er af hensynet til dyrelivet.

I Randers Kommunes “Debathæfte” spørges der blandt andet, om der er særlige hensyn, der skal tages med i planlægningen for området. Hertil svarer Kaare Rosleff på vegne af de fire familier:

– Ja, det er der i høj grad. De sidste 20 år har vi, som beboere i området, været vidner til et stadigt stigende støjniveau, især fra motorvejen og dilatationsfugerne på brofagene.

Støjhelvede fra motorvejen

Han henviser til, at der foreligger flere støjberegninger for området i ubebygget tilstand. Blandt andet Vejdirektoratets nyeste støjkort, som viser en belastning på 58 – 63 db. En anden måling fra ingeniørfirmaet Sweco viser støjmåling på skråningen omkring 62 – 63 db.

Kaare Rosleff peger på, at udover den beregnede standardstøj fra motorvejen og Fladbrovej, bliver området belastet af støj, når bilerne kører over dilatationsfugerne på det 400 meter lange brofag over Gudenå. Brofagene ligger midt i den del af den blottede motorvej, hvorfra det meste af støjen til området kommer, nemlig fra sydøst.

Artiklen fortsætter under billedet

– Støjen fra dilatationsfugerne er ikke medregnet i beregningerne, og skal derfor lægges oveni for at nå frem til den sande belastning. Der er otte dilatationsfuger på fire kørebaner. Det betyder i alt 32 klaprende støjkilder, som i myldretiden flyder sammen og øger op til 20 db af støjen på selve motorvejen. Denne er betegnet som ”over 75 db” på vejdirektoratets kort. Totalstøjen fra brofagene bliver således op til 95 db, hvilket burde være udgangspunktet for beregningerne.

– Alt i alt betyder dette, at området er uegnet til boligbebyggelse. Miljøstyrelsens støjgrænser for udendørs opholdsarealer, parker og lignende er jo 58 db. Her taler vi om en konstant overskridelse, understreger Kaare Rosleff.

Støj indregnet i arkitektforslag

I prospektmaterialet for byggeriet, som er udført af Reiulf Ramstad Arkitekter, lyder det blandt andet:
“Den påtænkte bebyggelse på grunden tager først og fremmest sit udgangspunkt i udsigten og den sydvendte orientering. Derudover har udfordringen med trafikstøj fra E45, der løber
på tværs af Ådalen øst for grunden, dikteret en bygningstypologi der sikrer beboerne støjfrie
udendørs opholdsarealer. Bygningstypologien er en art gårdhavehuse, der udover at skærme for lyden, desuden skaber skærmede private vestvendte opholdsarealer, i en bebyggelse hvor landskabskarakteren på grunden, er påtænkt at løbe helt ind til soklen på de enkelte boliger”.

Overskridelse af Miljøstyrelsens anbefalinger

Til denne formulering siger Kaare Rosleff:

– Ifølge Planlovens § 15, stk. 2, pkt. 13 kan en lokalplan indeholde bestemmelser om afskærmning mod støj. Dette mener jeg ikke er ikke opfyldt i tilstrækkeligt omfang på projektet. Belastningen på de fælles udendørs opholdsområder overskrider langt Miljøstyrelsens anbefalede 58 db. Det er efter min mening næppe heller muligt at gennemføre en afskærmning lokalt på en æstetisk acceptabel måde.
Kaare Rosleff, der er tidligere praktiserende læge i Randers fortæller:

– Helbredsmæssigt forvolder vejstøjen i Danmark årligt: 200-500 dødsfald, 600 slagtilfælde og 1400 tilfælde af diabetes. Også blodtryk påvirkes. Hertil kommer visse psykiske lidelser og mulige udviklingsforstyrrelser hos børn. Imidlertid synes støjen fra trafikken at være farligere end de ulykker der sker i trafikken. Vi synes ikke man bør udsætte flere mennesker for det samme, som vi har været udsat for de senere år.

– Projektet strider klart mod Miljøstyrelsens støjgrænser og harmonerer dårligt med en ”Grøn og bæredygtig kommune”, slutter Kaare Rosleff.

Svarfrist til 2. juni

Fristen for at komme med forslag, ideer og bemærkninger til planlægningen er tirsdag den 02.06.2020 via Randers Kommunes høringsportal: www.randers.dk/høringer.

Den blå streg markerer det område i Over Hornbæk, hvor Randers Kommune planlægger udvikling til bolig og erhverv. Kort: Randers Kommune.