Aktionærgruppe med erhvervsmanden Henrik Lind i spidsen vil vælte den nuværende bestyrelse i Danske Andelskassers Bank. Bestyrelsesformand Jakob Falstrup svarer igen ved at mistænke Henrik Lind for at gå efter ”en hurtig gevinst.”

Flere danske medier kunne i midten af sidste uge berette om en gruppe af storaktionærer i Danske Andelskassers Bank A/S (DAB), der på grund af en stor utilfredshed med bankens økonomiske resultater, kræver en ekstraordinær generalforsamling. Her vil de vælte bankens siddende bestyrelse og erstatte den med en ny. I spidsen af oprøret står Henrik Lind, erhvervsmand og milliardær, som med sit investeringsselskab Lind Invest sidder på 20 procent af bankens aktier. Lind Invest har opbakning fra hedge-fonden Farrington med cirka fem procent af aktierne. Bestyrelsesformand Jakob Fastrup, tager dog storaktionærens oprør med sindsro.

– Danske Andelskassers Bank er et mere end 100 år gammelt pengeinstitut med sine rødder i Jylland og på Fyn. Vi har før været i et stormvejr, så vi tager Henrik Linds forsøg på at afsætte den nuværende bestyrelse og indsætte sine egne folk i bestyrelsen i stiv arm, udtaler han i en pressemeddelelse.

Bestyrelsesformand undrer sig

Banken har netop fremlagt sit regnskab for 1.-3 kvartal 2016, der viser et overskud på 10,6 millioner kroner før skat. En fremgang på 27,9 millioner kroner i forhold til samme periode sidste år. Jakob Fastrup henviser til en udtalelse fra Henrik Lind i forbindelse med bankens årsrapport i 2015, hvor Henrik Lind udtalte sig positivt om bankens ledelse.

– Det kan på den baggrund undre, at Henrik Lind efter bankens offentliggørelse af et positivt tredje kvartalsregnskab vælger at gennemføre en ekstraordinær generalforsamling med det formål at afsætte bankens bestyrelse,” fortsætter han.

En hurtig gevinst ?

Bestyrelsesformanden mener, at der kan ligge noget andet bag storaktionærens beslutning, hvis ”man ser på Henrik Linds ageren i forbindelse med andre børsnoterede selskaber, som han ejer aktier i”.

– Det er en nærliggende tanke, at det reelle motiv for Henriks Linds ageren er ønsket om på en eller anden måde, at skaffe sit selskab – og dermed sig selv – en hurtig gevinst. Men i bankens bestyrelse arbejder vi for alle aktionærers langsigtede interesser og ikke for de enkeltes eller nogle få aktionærers kortsigtede ønsker om en hurtig gevinst, udtaler han.

Nedjustering og underskud

Omdrejningspunkt for aktionærgruppens oprør er, at Danske Andelskassers Bank ikke levede op til de indtjeningsforventninger, der ellers blev meldt ud i forbindelse med et aktiesalg i fjor, Det gav banken et beløb på 160 millioner kroner og dengang forventede man en indtjening på 220-240 millioner kroner i 2016, der dog allerede i årets første kvartal blev korrigeret til 160-200 millioner kroner.

– Nedjusteringen i forbindelse med det første kvartal 2016 opfatter vi i aktionærgruppen som yderst skuffende, og vi ser et behov for handling, for at banken kan genvinde markedets tillid, Efter årets første ni måneder står banken tilbage med et underskud og en mindre egenkapital end efter tilførsel af kapital i december 2015, udtaler investeringschef for Lind Invest, Kasper Herrestrup, i en pressemeddelelse, der er citeret i en række danske medier.

Million-minus

Banken kom rigtig nok ud af årets tre første kvartaler med et resultat på 10,6 millioner kroner før skat. Ifølge Børsen kan regnskabet dog tillægges en betaling på 19 millioner kroner på den hybride kernekapital (et lån optaget af banken, der kan tælle med som ansvarlig kapital, red.),

hvilket betyder at regnskabet alligevel ender i et millionminus,

– Siden justeringen har vores dialog med bankens ledelse tydeligvis vist, at det ikke er muligt for den nuværende bestyrelse af indfri de finansielle målsætninger, som er blevet meldt ud i forbindelse med emissionen (aktiesalg, red.). Vi ønsker derfor, at bankens bestyrelse tilføres nye kræfter, som kan sikre de forudsætninger for en ny start.

Linjerne trukket op

Linjerne er således trukket hårdt op før en ekstraordinær generalforsamling: Oprørsgruppen med Lind Invest i spidsen mener ikke, at den siddende ledelse er i stand til at vinde markedets tillid, mens bestyrelsen betragter kupforsøget, som et udtryk for Henrik Linds skjulte ønske om at skaffe sig en hurtig økonomisk gevinst. Til Børsen udtaler bankforsker Lars Krull, at det på kort sigt er dårligt nyt for en bank, når en gruppe aktionærer forsøger at vælte bestyrelsen.

– Der er ingen tvivl om, at sådan et uvejr ikke er godt for banken. Men det er kun skidt, indtil det bliver bedre. Så det afgørende er, om Lind og de andre har nogle bestyrelsesmedlemmer, der kan gøre det, siger han og påpeger, at det er meget skadeligt for banken, hvis kupforsøget mislykkedes.

­– Hvis de ikke kan overbevise de andre aktionærer, så har banken et problem, for så har man over 25 procent af ejerne, som i princippet har en interesse i at komme ud, forklarer Krull til Børsen.