Almost AC/DC Rocker Julen Ind hos Tante Olga
Måske Danmarks bedste AC/DC Tribute band serverer de store klassikere lige fra Back In Black, Thunderstuck, Hells Bells til For Those About To Rock m.fl., som modvægt til julens sange.
Almost AC/DC bringer de legendariske og velkendte rock sange frem, med både kirkeklokker, torden og skrigende guitar riffs.
Udgangspunktet er lyden fra tiden med Brian Johnson, og sangene spænder vidt og favner bredt, og alle de kendte klassikere er på tapetet når de danske kloner indtager Tante Olga’s scene.
Her er Angus Young i topform i skikkelse af Thomas Povlsen og Brian Johnsons danske klon Anders Ørnsholt, med et solidt rygstød i form af et tæt, sammenspillet band.
Almost AC/DC har til formål at ramme alle de store hits så tæt på originalen som muligt. Sceneshowet er ligeledes opsat for at matche det man ville finde, hvis man så de garvede gutter fra Australien live.
Der er garanti for et fremragende show, som kun bliver overgået af rockguderne fra AC/DC selv. Den hæse stemme, skoledrengsuniformen og den fede energi får smilende frem og lader publikum tilbage med en oplevelse af at de lige har overværet AC/DC.
Det er fast tradition hos Tante Olga, at Julen rockes ind den sidste fredag inden jul med noget af det bedste Hard Rock og det klarer Almost AC/DC i gen i år.
Kommentarer