Åben workshop med påskeæg og pynt
Randers Bibliotek Øst på Udbyhøjvej 81 er mandag den 27. marts klokken 15.00 – 16.00 rammen om en workshop med inspiration til påsken.
Her vil der blive tryllet med fjer, farver, garn og glimmer, når Betina holder workshop med dekoration af påskeæg og påskepynt for de 3-12 årige og deres forældre.
Man kan pynte det flotteste påskeæg og forme den kønneste påskepynt og få gode ideer til, hvordan man gør påsken farverig og sjov.
Betina har pakket sin kuffert med mange materialer til påskens æggepynt, og den lukker hun op på workshoppen. Hun har mange ideer, og hun har materialerne. Du har fantasien og lysten til at kreere påskepynten.
Biblioteket i Dronningborg har fundet bøgerne frem om påskepynt i mange former og farver, og de kan bladres i og lånes med hjem.
Fri entré – men tilmelding nødvendig på www.randersbib.dk
Kommentarer