350 deltagere til maratonløb på mountainbike
Randers MTB diskede lørdag op med det bedste, man kan ønske sig, hvis man kan lide maratonløb på mountainbike.
Randers MTB har igennem flere udviklet et koncept, der holder år efter år, men ruten bliver der altid lige pillet lidt ved, så rytterne altid lige får lidt nyt og udfordrende. Der er høj solskin hvert år, MTB Randers har åbenbart nogle guddommelige connections. Til publikum og ryttere er der kage, kaffe, sodavand, slik og pølser ad libitum hele dagen. Stemningen er helt fantastisk, den er både publikum, hjælpere og rytterne med til at skabe.
Selve ruten bringer mundvandet frem hos enhver mountainbikeentusiast – elite eller motionist. I forhold til mange andre gode maratonløb herhjemme så er det ekstrem lidt asfalt mountainbiken rører undervejs. Ruten er krydret med udfordrende højdemeter opad (ca. 600-650 hm pr. omgang), hvor man bliver belønnet med lange nedkørsler med fantastisk flow. Dertil er der lækre sektioner med singletrack, som giver en god fornemmelse i kroppen.
Skoven omkring Fussingø Sø er også fantastisk smuk, og det er en meget speciel fornemmelse at køre så mange kilometer omgivet af skov stort set hele ruten.
Kommentarer