Randers By

29. august markeret i mindelunden på Ndr. Kirkegård i Randers

Se billedserie Rikke Hjortshøj Christensen og Camilla Schmücker Mikkelsen lagde blomsterbuketter bundet i modstandsbevægelsens farver. Foto: Randers Netavis.

I dag den 29. august er det 74 år siden, at den danske regering stoppede sit samarbejde med den tyske værnemagt under besættelsen.

Samarbejdspolitikken under besættelsen er normalt betegnelsen for den særlige ordning, som eksisterede mellem Danmark og Tyskland under besættelsen. Det er også betegnelsen for den politik, den danske regering førte overfor besættelsesmagten frem til den 29. august 1943.

Grundlaget for samarbejdspolitikken var et ønske blandt danske politikere om at skåne den danske befolkning så meget som muligt samt om at bevare så megen indflydelse som muligt på danske hænder. Samarbejdspolitikken var en succes i den forstand at Danmark var det besatte land i Europa, der mærkede mindst til krigen.

Modstandsbevægelsen var fra begyndelsen modstander af samarbejdspolitikken, som også efter befrielsen er blevet kritiseret for at have været moralsk forkastelig.

Pårørende til frihedskæmperne Aksel Sørensen og hans lillesøster Ebba Hjortshøj fra A/S Gruppen gør et stort arbejde for at fastholde markering af mærkedagene under besættelsen. Herunder 29. august.

Ebba Hjortshøjs barnebarn Rikke Hjortshøj Christensen bød velkommen til de fremmødte.

Rikke Hjortshøj Christensen og Aksel Sørensens barnebarn Camilla Schmücker Mikkelsen lagde blomsterbuketter bundet i modstandsbevægelsens farver, ved hver af de 11 grave. Herefter trådte Ebba Hjortshøj frem, og takkede de døde modstandsfolk, som er begravet i mindelunden på Ndr. Kirkegård i Randers.

– Vi er her for at give en hilsen til jer kammerater, som gav livet for Danmarks frihed og fred på vor danske jord. Tak fordi I ofrede det bedste, og det dyreste man har, nemlig livet. Og min bror og jeg er glade for, at vi har kunnet føre det videre.

– Mange tak! Æret være jeres minde, sagde hun og henvendt til sin familie understregede hun, at både broderen Aksel Sørensen og hende, er taknemmelige for, at de fik lov til at leve videre.

Herefter sange forsamlingen ”Altid frejdig når du går.”

Ved mindepladen på kirkegården sagde Ebba Hjortshøj:

– Hver gang vi er her, er det er utroligt svært at se Fritz Kristian Skipper’s navn på mindepladen.

– Han måtte give sit liv, fordi han hjalp os, sagde Ebba Hjortshøj, hvorefter forsamlingen sang sidste vers af ”Altid frejdig når du går.”

Fritz Kristian Skipper var chauffør for A/S gruppen, og kørte bl.a. våben fra nedkastningssteder og ind til de steder, hvor våbnene blev gemt.

Han døde kun godt tre måneder inden befrielsen i den tyske KZ-lejr Neuengamme ved Hamborg i Tyskland.

Det var en tydelig berørt Ebba Hjortshøj, som herefter sagde til forsamlingen:

– I er så unge, så I forstår det nok ikke. Men sådan en dag, så er man…, siger hun, og afslutter ikke sætningen. Hun leder efter de rigtige ord, som kan udtrykke den følelse af afmagt over, at de afdøde kammerater ikke fik lov til at opleve den befrielse, som de havde kæmpet så hårdt for.

Hvad betyder den 29. august for jer, som var med i frihedskampen?

– For os er den 29. august udtryk for den dag, da kampen for Danmarks frihed virkelig begyndte. Da regeringen gik af, kom der for alvor gang i modstandsarbejdet, forklarer Ebba Hjortshøj, og indskyder, at det heller ikke var for tidligt.

– Vi var jo allerede gået i gang i A/S Gruppen, hvor min bror Aksel var leder. Vi kunne berette for andre danskere, hvad der skete i de tyske dødslejre. Men ingen troede på os fordi vi var kommunister. Vi havde imidlertid en forhåndsviden, for hos vores mor kom der flygtninge fra Tyskland, som skulle have et stykke mad, inden de skulle videre. Men det kunne vi jo ikke fortælle nogen, bemærker hun.

For Aksel Sørensens barnebarn Camilla Schmücker Mikkelsen på 29 år betyder den 29. august noget helt særligt.

– Tidligere kunne jeg mærke på min farfar, når der var mærkedage, bl.a. 29. august. Så snakkede han ikke om andet, flere dage før. Og selv om jeg ikke har oplevet besættelsen og friheden, har jeg ondt i maven hver gang. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvilket mareridt min farfar har gået igennem. Det har påvirket ham meget, og dermed selvfølgelig også os, erklærer hun.

Både Rikke Hjortshøj Christensen og Camilla Schmücker Mikkelsen lover, at de begge står parate til at holde de gode traditioner i hævd på besættelsens og befrielsens mærkedage.

Kommentarer