20.000 Skolebørn planter træer for et bedre klima

Flere tusinde børn fra skoler landet over vil fra den 6.-10. november plante træer for et bedre klima, når Genplant Planeten 2017 løber af staben.
50.000 træer skal i jorden, og også i Fladbro Skov får skolebørn jord under neglene, når de planter
træer både på skolernes egne områder og i lokalområdets naturområder.
2A fra Munkholmskolen, der normalt får undervisning i skoven hver mandag, skal også mandag, den 6. november i skoven. Denne gang for at være en del af Genplant Planeten og plante 100 træer.
Overfor Klatreparkens P-plads fortsættes over færisten og ind i skoven og planter alle 100 træer der.
Mød op klokken 10 og følg med i skoven.
Hvorfor er Genplant Planeten en vigtig begivenhed?
Det er vigtigt at give børn lyst og viden til at udvikle verden i en mere bæredygtig retning. Med
Genplant Planeten får børn mulighed for selv at handle aktivt i kampen mod klimaforandringer og
lære, hvorfor det er vigtigt at værne om vores natur.
Eleverne vil i tiden op til Genplant Planeten få undervisning i skoven og dens funktion i naturen,
samt hvordan træer spiller en nøglerolle i forhold til at mindske CO 2 -udledning til atmosfæren og
afhjælpe nogle af klodens mange klimaproblemer.
Desuden vil mange af de plantede træer med tiden blive til skoleskove og grønne klasseværelser
for fremtidens skoleelever.
Hvordan hjælper det klimaet at plante træer?
Der er to måder at formindske mængden af CO 2 i atmosfæren: Vi kan udlede mindre CO2 – og vi
kan fjerne CO 2 fra luften og gemme den.
Træer er fantastiske – de kan begge dele. Derfor har skoven en nøglerolle i forhold til klimaet, fordi
træer ved deres fotosyntese kan optage CO 2 fra luften og lagre CO 2 som kulstof i træernes ved og i
jordbunden.
Støtte
Genplant Planeten gennemføres af Dansk Skovforening og støttes økonomisk af Nordea-fonden, Ørsted, Udlodningsmidler til friluftsliv, Danske Planteskoler og 15. juni Fonden.
Kommentarer