150 fremmødte stillede spørgsmål til BMG kurator

Der var mange fremmødte, da kurator i BMG holdt møde for de berørte landmænd.
Spørgsmålene især på landmændenes kontrakter med BMG på alt fra diesel til maltbyg og flydende gødning. Og hvordan man skal stille sig, hvis man har kontrakt på hele eller dele af høsten for næste år, eller havde aftalt leverancer af gødning i Fremtiden.
– Vi forventer en afklaring på et eventuelt salg af kontrakterne sidst i denne uge eller i starten af næste -forklarede Søren Christensen Volder i følge Landbrugsavisen.dk
Lukrative kontrakter kan bortfalde
For landmændene var meldingerne på ikke nødvendigvis opmuntrende.
Hvis kontrakterne, der er indgået, er meget lukrative set fra landmandens vinkel, fordi priserne siden er faldet i forhold til de aftalte, så er der ikke den store chance for, at en ny virksomhed vil overtage betingelserne.
Hvis priserne siden er steget og landmændene dermed helst ser, at kontrakterne bortfalder, så er det mere interessant for en Interesseret køber at gå videre med.
– Mit bud er, at der vil blive sorteret hårdt ud i kontrakterne – lød det fra Søren Christensen Volder til en af spørgerne.
Han opfordrede landmændene til at slå koldt vand i blodet, indtil der er afklaring på, om deres kontrakt overtages af en køber – og at de så tager stilling til det videre forløb derfra.
Kommentarer