Randers By

Ung skuespiller før premiere: – Fedt at give et bidrag til kulturen

Video og animation er udviklet i et tæt samarbejde med den københavnske kunstnergruppe Tokyo Blue, der sammen med unge fra Randers har skabt et lys og animationsunivers, som sætter rammen for teaterkoncerten "Kontrast".

Med støtte fra Levende Unge Kultur og Kulturregion Østjysk Vækstbånd præsenterer 30 unge randrusianere deres bud på en lokal åbning af Europæisk Kulturhovedstad i Randers. Det sker i aften klokken 17.30. 

Unge med tilknytning til Kaosambasaden, Randers Kunstmuseum og Randers EgnsTeater har produceret en installationsvideo, som bliver projiceret op i en størrelse, så den dækker hele fladen på det Gamle Rådhus.

Installationsvideoen sætter rammen for teaterkoncerten Kontrast, som unge skullespiller fra Randers EgnsTeaters Talentskole opfører.

– Vi ønsker med forestillingen, at bringe teateret ud i byrummet i nogle andre rammer end publikum er vant til. Samtidig giver vi os selv nogle andre udfordringer, end dem vi har på teaterscenen, siger den 22-årige Nathalia Eriksen, der til daglig er en del af Randers Egnsteaters grundforløb.

Forstillingen handler om, hvordan vi som menneske både rummer det gode og det grusomme. Med barsk ærlighed og sprød humor, beskriver de unge den virkelighed, som de selv er en del af. Med andre ord: “Kontrast” er et kig ind i 2017, med afsæt i de unge randrusianeres egne historier og holdninger.

Sideløbende studerer Nathalia Eriksen til Serviceøkonom med særligt fokus på events hos Erhvervsakademi Dania, og hun kan dermed bruge eventen på Rådhustorvet som praktisk erfaring i forbindelse med uddannelsen.

– Og så er det super fedt at kunne give et lille bidrag til kulturen som et led i Europæisk Kulturhovedstad,  fastslår hun.

Arrangementet er gratis og der serveres varm suppe til publikum. Derudover vil borgmester Claus Omann Jensen holde tale sammen med et af de unge skuespillertalenter, Marie Storm.

Se også her: Musiker: – sjovt at spille engel med store vinger på

Vil du følge med i nyhederne fra dit lokalområde? Så gå på Facebook og giv et “synes godt om” til Randers Netavis her

Kommentarer