Der blev klippet, nippet, beskåret, gravet og luget til den helt store guldmedalje i demensafsnittet på Plejecenter Åbakken i Øster Tørslev forleden, hvor beboere, pårørende og personale knoklede for at få skik på haven. Randers Netavis kiggede forbi til en snak med de flittige havefolk.

Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, da ugeavisen Landsbyerne forrige weekend kom forbi demensafsnittet på Plejecenter Åbakken i Øster Tørslev, som havde pårørende på besøg til havedag.

Haven blev etableret for omkring 20 år siden på initiativ af Kirsten Pontoppidan og Elisabeth Anders, som ønskede at skabe nogle udendørsrammer, der kunne stimulere beboernes sanseindtryk.

– Vi fik lov af kommunen til at etablere haven mod, at vi selv sørgede for at passe den. Med tiden er det blevet vanskeligt at holde den, så vi besluttede ved det seneste beboer-pårørende-årsmøde at arrangere en havedag, fortæller de.

Artiklen fortsætter under billedet…

Kirsten Pontoppidan tog sammen med sin kollega, Lisbeth Andersen, i sin tid initiativ til haven på Åbakken. Foto: Randers Netavis

 Ukrudt og fliser

6 af demensafsnittets 10 beboere deltog sammen med deres pårørende; de hyggede sig i det dejlige vejr og bidrog hver især med, hvad de nu magtede.

Avisens udsendte gik en tur rundt i haven for at snakke med nogle af de aktive havefolk. Her mødte vi blandt andre Verner Nielsen (83), som en beboer på Åbakken.

Han arbejdede hårdt for at komme ukrudtet til livs på en lille gangsti, der løber langs bygningen. Selvom det så ud til at gå strygende, så brokker han sig over, at fliserne ligger for tæt.

– Jeg fik den her af Betina, tror jeg hun hedder – hende den unge, siger han og viser os fugerenseren, han er blevet udstyret med, og som rent faktisk er lidt for bred til at komme ordentligt ned mellem fliserne.

– Det er jo sådan noget man ved, når man selv har haft have i mange år, siger han og viser os med hænderne, hvordan man bør lægge fliserne med den rigtige afstand.

– Det ville være nemmere, hvis jeg kunne sætte mig på hug og skrabe ukrudtet væk med en kniv, men så kommer jeg aldrig op igen, siger han med et skævt smil.

Artiklen fortsætter under billedet…

Verner Nielsen (th) er beboer på Åbakken. Som mangeårig haveejer havde han helt styr på ukrudtet mellem fliserne. Peder Pedersen (tv), hvis svigermor bor på Åbakken, klippede hæk, mens sosu-assistent, Betina Eriksen (blå bluse), gik rundt og hyggede om både beboere og pårørende. Foto: Randers Netavis

Alle bidrager 

Haven ved demensafsnittet på Åbakken er omgivet af et halvanden meter højt trådhegn, der er sat op, så beboerne kan gå ud, uden at personalet behøver at være over dem hele tiden. Hegnet er kamufleret af en hæk, der også er vokset godt op. På havedagen er et par af de pårørende er i gang med at klippe den ned, så beboerne får mulighed for at kigge ud over markerne på den anden side. Et arbejde, der er besværliggjort af, at hækken vokser op på begge sider af hegnet.

– Ja det er lidt bøvlet, men vi har efterhånden fået taget på det, fortæller Peder Pedersen, som er en af de pårørende. Han og hustruen Bodil har taget turen fra Fyn for at være med til havedagen på Åbakken.

– Min svigermor bor her – lige derhenne, så hun kan sidde og holde øje med, at vi gør det ordentligt, fortæller han og peger i retning af huset.

Han synes, det er fint, at de som pårørende skal bidrage til for eksempel denne havedag.

– Hvis vi hjælper kommunen bare en bette smule, så får de personer, vi har hjulpet et helt andet liv, det er vigtigt for Bodil og jeg, fastslår han.

Han svigermor, Inger Jensen (92), har boet på Åbakken siden 6. december sidste år. Hun fik anvist pladsen kort tid efter, hun var blevet diagnostiseret som dement, og Peder roser Randers Kommune for en hurtig sagsbehandling. I løbet af kort tid kunne Inger flytte fra sin lejlighed på Nørrebrogade i Randers ud til mere landlige omgivelser i Øster Tørslev, hvor hun ifølge ægteparret er i de allerbedste hænder.

– Personalet er bare helt fantastisk her, fortæller de samstemmende og nævner som eksempel, hvordan de som pårørende bliver mødt med kaffe og hjemmebag, da de kom tilbage med Inger efter juleferien.

Artiklen fortsætter under billedet…

Inger er med sine 92 år en af Åbakkens ældste beboere – men hun holder sig godt. Her får hun en sludder med datteren Bodil, om den ferie hun var på til Skagen tidligere på året. Foto Randers Netavis

På tur til Skagen

Inger var også med på en miniferie til Slette Strand tidligere på året. En tradition man har fastholdt i mange år, fortæller Kirsten Pontoppidan.

– Vi startede med at tage på ture til nogle campinghytter, men efterhånden som vores beboere blev ældre, fik vi brug for bedre faciliteter, og på Slette Strand har de taget godt imod os. Vi ringer bare, og siger, hvad vi har brug for, og så står de klar til at tage imod os, fortæller hun.

Turen til Slette Strand indebærer en udflugt til Skagen, og den gør som regel et stærkt indtryk på deltagerne. Det tager vi en snak med Inger om.

Hun skal lige hjælpes lidt på vej af stikord som vejr, vind og vand, men så genopliver hun oplevelsen fra Skagen.

– Ja, havet omkring Danmark – og vinden, det var fantastisk, siger hun og lyser op ved erindringen, som nok er kortvarig, men alligevel værdifuld.

De kan ikke huske detaljerne, men de gode oplevelser bliver alligvel hængende og giver livskvalitet, lyder forklaringen.

Artiklen fortsætter under billedet…

Jens Erik har tidligere været meget aktiv i haven, så selvom han ikke længere kan gå meget til hånde, er sådan en dag guld værd for både ham og datteren Kirsten. Foto: Randers Netavis

Genkendelighed skaber værdi

Netop sanseoplevelserne er en vigtig del for medarbejdernes tilgang til beboerne på demensafsnittet på Åbakken, og derfor er haven en vigtig del, fortæller Kirsten Pontoppidan.

– Selv de beboere, som ikke kan komme ud, får en oplevelse ud af det. De sidder nok indenfor, men de kan høre og genkende lydene fra haven, og så har jeg plukket friske blomster, som de kan dufte. På den måde deltager de også, fortæller hun.

Kisten laver også krukker med farverige og duftende blomster til bordene uden for, så der hele tiden er noget for beboerne at se på, dufte til og snakke om.

– De fleste af vores beboere har haft have engang, og det giver dem ro, når de kan trisse rundt i haven, hvor de kender blomster, buske og krydderurter – både på duft og udseende, smiler hun.

For hende er arbejdet med de demente en livsopgave.

– Man skal have hjertet med – de mennesker her er jo min anden familie. Vi krammer hinanden og griner sammen, og vi trøster og knuser, hvis nogle er kede af det. Det er meget tæt på siger hun og tilføjer:

– Mine børn har haft deres gang her fra de var små, og min mand, som er pensioneret nu, kører bussen på vores udflugter.

Kirsten Pontoppidan håber, at havedagen kan blive en fast tradition på Åbakken, så der kommer system i vedligeholdelsen af haven.

Skal man tro de pårørende, så er der 100 procent opbakning til det. For som Peder Pedersen siger: Åbakken, det er Thyra Frank gange to.

Sonja, som altid har elsket blomster, vinker farvel til os fra sin yndlingsplet i haven. Foto: Randers Netavis